Lidegaard tror ikke på milliardregning fra solcellefejl
Klima- energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard var i samråd om solcellesagen i går.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den fejl, jeg har begået, løber op i noget, der bare minder om en milliard. På nuværende tidspunkt har vi anmeldt for i alt 260 millioner kroner på alle overgangsordninger, og kun en del vil være de store anlæg. Vi er ikke i nærheden af den første milliard endnu, sagde ministeren i samrådet ifølge Berlingske Tidende.
Private solcelleanlæg har nu rundet 87.000, skriver Berlingske Tidende.