23948sdkhjf

Flittig havmøllepark fylder rundt

Syd for Lolland står 72 vindmøller og snurrer i Østersøen. Det har de nu gjort i 10 år. Nysted Havmøllepark fylder rundt og kan se tilbage på 10 år med gode produktionstal.
Nysted Havmøllepark er i dag en af de havmølleparker, der med cirka 98 procent har den højeste rådighed. Parken er velkendt inden for vindmølleindustrien, ikke mindst fordi den har haft stor betydning for udviklingen af havmølleparker.

- Med opførelsen af Horns Rev I og Nysted Havvindmøllepark blev Danmark i starten af 00'erne teknologihub inden for vind og især inden for havvind. Der var tale om pionérarbejde, som har dannet basis for udvikling af efterfølgende havvindmølleparker nationalt og internationalt, siger chef for ingeniørafdelingen i Dong Energy Wind Power, Tove Feld, i en nyhed på Dong Energys hjemmeside.

Nysted Havmøllepark har inspireret på flere punkter, forklarer hun:

- Nysted har sammen med Horns Rev I dannet skole for udviklingen af havvindmøller på en række punkter fra VVM udredning (vurdering af virkninger på miljøet), udarbejdelse af forundersøgelser inden for geoteknik, vind, bølger med mere. Derudover har parkerne også dannet baggrund for vigtig viden i forhold til design, parklayout, fabrikation, test, installation, substation-koncept, nettilslutning og drift og vedligehold for fremtidige havmølleparker. Det er med andre ord en park, der i høj grad har bidraget til teknologiudviklingen inden for vindindustrien.

Den nu ti år gamle havmøllepark har dermed haft stor betydning for den succes, som Danmark har fået inden for havmølleområdet.

Kilde: Dong Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082