23948sdkhjf

Energistyrelsen får ny direktør

Energistyrelsens nye direktør hedder Morten Bæk. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement.
Morten Bæk har siden ministeriets etablering opbygget en solid ledelsesmæssig erfaring som ledende ministersekretær, kontorchef på både det administrative og det energifaglige område, og senest som afdelingschef. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Energistyrelsen skal i de kommende år stå i spidsen for den omstillingsproces, som energisektoren skal gennemleve hen imod et lavemissionssamfund. Det er en krævende opgave, som Morten Bæk skal sikre, bliver løftet.

Morten Bæk vil indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncernledelse, hvor han skal bidrage til udviklingen af det samlede ministerium.

Den nye direktør har en baggrund i konsulentbranchen og Udenrigsministeriet, og er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Morten Bæk tiltræder den 2. januar 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058