Havmølleprojekt undersøger elforsyningsnettet

Naturstyrelsen er i gang med de indledende manøvre til realiseringen af Vesterhav Nord Havmøllepark.

Ifølge den energipolitiske aftale for 2012-2020, som blev indgået ved et bredt politisk flertal i Folketinget den 22. marts 2012, skal der inden 2020 etableres 450 MW nye kystnære havmøller. Der udbydes i alt 6 områder til kystnære havmøller, herunder Vesterhav Nord Havmøllepark.

Havmøllerne er planlagt til opsættelse i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, at Vesterhav Nord Havmøllepark realiseres. Men Naturstyrelsen er i gang med planlægningen af de indledende manøvre i forhold til projektet.

Udbygning af elforsyningsnettet
Vesterhav Nord Havmøllepark skal placeres inden for et ca. 60 km2 stort undersøgelsesområde, der er beliggende ca. 4 km fra kysten syd vest for Thyborøn og vil bestå af havmølleparken og søkabler, der forbinder møllerne og fører den producerede strøm til land. Mølletypen er ikke endelig afgjort, men kan være fra 3MW til 10MW pr. mølle med en højde på hhv. 123 meter og 220 meter.

Desuden består projektet også af udbygning af elforsyningsnettet på land med tilslutning til det eksisterende stationsanlæg. Ilandføring af søkabel vil kunne ske nord for Ferring og/eller nord for Vejlby, hvor det forventes at blive tilsluttet ved Station Idomlund. Undervejs til Idomlund kan der ske tilslutning til det eksisterende elnet ved Station Klinkby eller ved en ny koblingsstation øst for Station Ramme.

Sker der tilslutning af havmølleparken til Klinkby, kan der blive tale om kabellægning af det eksisterende 60 kV luftledningssystem fra Ramme til Klinkby pga. manglende overføringsevne i systemet.

Såfremt der sker yderligere udbygning af vindkraft i Vestjylland, skal der etableres et nyt kabel mellem Station Idomlund og Station Herning for at undgå, at der sker overbelastning i nettet. Som afledt effekt heraf vil det nuværende luftledningssystem mellem Struer og Herning blive nedtaget.

VVM-redegørelse igangsat
Myndighederne har truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Myndigheder for gennemførelse af VVM-redegørelsen er Naturstyrelsen (landanlæg) i samarbejde med Energistyrelsen (anlæg på søterritoriet). Energistyrelsen har valgt Energinet.dk som bygherre.

Før myndighederne kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse). Projektets fortsatte forløb afhænger nu af denne redegørelse.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Havmølleprojekt undersøger elforsyningsnettet

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Vindleverandør med nyt kæmpestort milliardtab

Giver grønt lys til havvind i Hesselø

Mand mister livet i arbejdsulykke hos Vestas

Fortum frasælger dansk forretning som del af milliardhandel

TotalEnergies Danmark skal have ny chef

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 22. januar 2014 12:14 Rapporter upassende indhold	Når man som tekniker og forbruger ser, hvor store ressourser, der sættes ind på at få så mange vindmøller ind på elnettet, så forekommer det at være en "opblæst kæmpeboble", der på et tidspunkt må springe, som det er tæt på at ske i bl.a. Tyskland. De økonomiske vismænd har længe advaret: "Det er dyrt og gavner stort set ikke miljøet". Allerede nu betaler elbrugerne 6,5 mia kr om året i PSO-afgifter til især vindmøllerne. Og el-produktionen svinger så meget, at vi skiftevis skal eksportere eloverskuddet (som regel billigt) og ved svag vind importere strøm (som regel dyrere). - Med andre ord: Hvor længe kan vore politikere opretholde illusionen om, at de store investeringer og voksende afgifter er pengene værd - for klimaet og for os alle? Det værste er næsten, at den helt nødvendige backup til de mange vindmøller skal køre mere og mere uregelmæssigt og derfor får så dårlig økonomi, at en del nedlægges. - Og så går det helt galt, hvis vi ikke kan få garanti for backup fra vores nabolandes kernekraft og vandkraft. Der efterlyses en konkret handlingsplan, der både tager hensyn til økonomi, forsyningssikkerhed og den ønskede klimavirkning!

Thorkil Søe 22. januar 2014 13:36 Rapporter upassende indhold	IT-boblen nåde ikke rigtigt til Danmark. Vi kæmper stadig for at komme ud af krisen, der nok mest var en husprisboble. MEN Vi bliver aldrig trætte. Nu bygger vi trofast flere vindmøller til glæde for en stor grøn boble, der i bedste fald bliver dyr – meget dyr – og i værste fald kan resultere i sammenbrud af vort energisystem. Endnu kan vi få backup fra Norge og Sverige, men vi er kun ved begyndelsen. Hvornår finder man ud af at vi dummede os, da vi for snart lang tid siden drømte at der var uendelige reserver i Nordsøen og frasagde os kernekraft?

Jens Ladefoged 22. januar 2014 16:49 Rapporter upassende indhold	De herrer Skjerning og Søe er bange for økonomiske "bobler"..... Jeg er bange for atom"bobler" og klima"boble" - for når de brister, så koster det liv, MASSER AF LIV! - Så hvad har vi egentlig at tabe?

Thorkil Søe 22. januar 2014 17:56 Rapporter upassende indhold	Desværre må det konstateres at Greenpeace og andre har forkludret den offentlige debat om kernekraft. Selv ved Tjernobyl, hvor man ikke havde en reaktorindeslutning for en specielt farlig reaktor, var der meget få dødsfald på grund af radioaktivitet. Men mange på grund af en oppustet frygt. Ved Fukushima var den egentlige ulykke de mange, der døde ved selve tsunamien. Derimod forventes der ingen dødsfald på grund af radioaktivitet. Begge steder var der ikke nogen atom-boble, men en frygt-boble. MEN Hvert år dør over 2000 arbejdere i kulminerne og nok over en million andre på grund af luftforurening. Dog mest fattige mennesker i fjerne lande. NATURLIGVIS taler man om sol og vind, men det er i bedste fald nogle meget dyre dagdrømme, der i det lange løb vil resultere i en klima-boble.

Holger Skjerning 22. januar 2014 20:46 Rapporter upassende indhold	Jens: Jeg har vist ikke nævnt nogen økonomisk boble. Men vi er enige om det med "klimaboblen". Det er også min største frygt. Jeg plejer at kalde det verdens aller-aller-største problem. Enig. Og jeg bruger derfor det meste af min "energi" på at agitere for mere effektive løsninger. Alt skal i spil, hvis det skal nytte.

Jens Ladefoged 23. januar 2014 13:26 Rapporter upassende indhold	Radioaktivt støv fra Tjernobyl- udsivning til grundvand og til havet fra Fukushima - to ulykker der aldrig stopper. Man KAN bygge sikre kerne-kraftværker, ja, men det er en sikkerhed der altid vil være truet af økonomisk grådighed, af korruption, og af "insider terrorister"!

Thorkil Søe 23. januar 2014 14:31 Rapporter upassende indhold	Desværre har årtiers skrækpropaganda forkludret store dele af vores debat om kernekraft. ULYKKER: Den store ulykke ved Fukushima var de mange dødsfald på grund af flodbølgen fra havet. Den store flodbølge af frygt krævede ikke så mange dødsofre medens radioaktiviteten for længst er langt under det store befolkningsgrupper har levet under for generationer – helt uden skadevirkninger. ALDRIG STOPPER: Alle former for radioaktivt materiale vil tabe kraft ved naturligt henfald. Fx jod-131 vil forsvinde efter en kort men intensiv periode. Derfor uddelte man i Japan straks jod-tabletter til befolkningen og forventer få tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen. Da denne sygdom er 100% helbredelig forventes ingen dødsfald. (Dette i modsætning til det gamle Sovjet, hvor man troede at katastrofen ved Tjernobyl kunne dysses ned) Den naturlige isotop af thorium har til gengæld en så lang halveringstid at det endog kan bruges som afskærmning mod radioaktivitet. Men den CO2 vi udleder fordi vi ikke fik kernekraft har derimod ingen halveringstid og vil i realiteten aldrig stoppe. MERE: Man skal naturligvis være forsigtig med radioaktivitet, som med næsten alt andet. Men i den offentlige debat er faren vildt overdrevet. Der er endog meget, der tyder på at moderat påvirkning af stråling er gavnlig. Se http://wp.me/s1RKWc-386 Således er der mere mellem himmel og jord end Greenpeace ønske at vi skal vide.

Leif Pinholt 23. januar 2014 15:04 Rapporter upassende indhold	Holger Skjerning, hvornår holder du op med dine dybt usaglige påstande om vindmøller og PSO midler. Det er den samme sang hver gang, og så håber du åbenbart at der ikke er nogen der opdager det. Ifølge Energisyrelsens egen hjemmeside er det under 1/3 af PSO midler der går til vindmøller. Den er frit tilgængeligt for alle, der gider orientere sig derom. Det største problem i den sag er lige nu ejerskabet i det danske elsystem, hvor det er udenlandske firmaer, der sidder på en stor del af de gamle kulfyrede kraftværker. Disse truer med at lukke ned for back-up funktionen, med mindre de får en stor kompensation for et påstået tab for at holde disse kraftværker i en stand så de kan levere den back-up, der er nødvendigt og som mest skyldes at det danske afgiftssystem gør det uattraktivt at lave lagringssystemer til vindenergien. Hvis det kører så skidt med disse kraftværker, vil jeg da foreslå at vi elforbrugere ( eller staten ) overtager dem kvit og frit fra de nuværende ejere, så kan de indgå som et nationalt forsyningssikkerhedssystem. Dette foregår i stor stil i Tyskland lige nu, hvor byer og kommuner køber deres forsyningsnet tilbage fra de spekulanter, der har købt dem for at skabe en stor fortjeneste til deres aktionærer. Tyskerne har nu indset at forsyningsselskaberne skal tilhøre brugerne for at man kan være sikker på at undgå spekulation. Bare se hvordan det er ved at gå med DONG lige nu, blækket på forhåndsaftelen med GS var ikke tørt før de havde oprettet skuffeselskaber i Luxemborg og skattely to forskellige steder, hvor man ikke hverken kan hente skat eller - endnu værre - oplysninger om, hvem der er ejer af aktierne. Det er mig ubegribeligt at ministre og embedsmænd overhovedet kan drømme om at gå i samarbejde med det firma, der startede hele den økonomiske rutsjetur, som vi først lige er ved at komme os over. Mon der er andre, der også har fået oprettet konti på Cayman?

Thorkil Søe 23. januar 2014 21:22 Rapporter upassende indhold	Tilskud karmufleret som PSO eller hvad man nu kalder det, er hyldet i mystik for almindelige mennesker. Kernen i diskussionen er såkaldt vedvarende energi kontra kernekraft og det skulle dog være muligt at holde tungen lige i munden. Først noget der ikke kan holdes skjult: • Vindmøllers pris (målt i kr/kW nominelt) er stort set den samme som for KK men både levetiden og rådighedsfaktor er halvdelen af den for KK. • Der er almindelig enighed om at man ikke skal sende flere mennesker ud i et støjhelvede. • I international målestok er danske vindmøller (105 øre/kWh) billige. • Selv om det ikke har fyldt i medierne, kan man vist gå ud fra at fremtidige havvindmøller skal ud på dybere vand og nok ikke bliver billigere. • På trods af ihærdige påstande har der ikke været dødelige uheld på grund af radioaktivitet i de 40 år der har været kernekraft på vestlige anlæg, medes der har været flere dødelige uheld ved vindkraft. Nu tales der om pris på backup. Også her er der vist også et par uomgængelige fakta: • Hverken sol eller vind er vedvarende energikilder, men kræver backup. • Endnu er vi kun ved den spæde begyndelse af den store omstilling til energi, der tilsyneladende skal baseres hovedsageligt på vind. • (Vi må ikke sige som manden, der sprang ud fra en flyver - uden faldskærm - og siger: ”Se det går fint, nu er jeg halvvejs og der er ikke sket noget endnu.”) • Efter år 2050, hvor Danmark skal være fossilfri til både kraft og varme er det vist naivt at tro at Norge og Sverige vil holde os forsynede hvis vindguderne holder er længere vinterferie. Om vinteren er de selv ved at få smalhals. • Det vil være dyrt at holde traditionelle kraftværker klar til fremtidige katastrofesituationer. Ikke bare bemanding, vedligehold, forrentning og afskrivning af anlæg koster penge, man skal også ”holde dem i live” med periodevis genstart. • Tiden vil vise hvad man vil gøre i Danmark og i Tyskland. Egentligt skulle det være let at drage konklusionen.

Holger Skjerning 23. januar 2014 22:06 Rapporter upassende indhold	Leif: Budskabet i dine fem første linjer vil jeg forske lidt mere i, altså PSO og vind. Men vi er enige om alt resten. Det virkede fint, da vi var herrer i eget hus.

Holger Skjerning 23. januar 2014 22:26 Rapporter upassende indhold	Leif: Jeg ser nu, at kun en anelse mindre end halvdelen af PSO (ca. 49% i 2012) gik til vind. Men fra energinet.dk ser jeg, at PSO i første kvartal 2014 svarer til ca. 6,5 mia kr/år, hvorved bidraget til vind formodentlig (måske pga Anholt) er vokset forholdmæssigt til ca. 3,2 mia kr om året. Så jeg vil moderere mit vind-PSO fremover. Tak for kritikken!

Leif Pinholt 24. januar 2014 12:34 Rapporter upassende indhold	Til Thorkild Søe. Du kan da ikke seriøst mene at der ikke har været dødsfald i forbindelse med atomkraft - så stikker du godt nok hovedet i busken for hvad der sker i verden. Hvad med Tjernobyl og Fukoshima, mener du helt seriøst at det ikke har kostet menneskeliv? Hvordan synes du det ser ud med det gamle engelske atomkraftværk,hvor det ser ud til at komme til at koste staten eller elforbrugerne adskillige hundrede milliarder pund at rydde op på, fordi at ejerkredsen havde dumpet radioaktivt affald i søer ved kraftværket og havde stukket hele profitten i egne lommer. Tab af menneskeliv i forbindelse med vindmøller har været almindelig arbejdsulykker, der i langt de fleste tilfælde har skyldtes ubetænksomhed eller fejlbetjening og har kunnet ske i en hviken som helst virksomhed - der dræbes flere folk ved at arbejde på en gård på landet end ved at arbejde i vindmøller! Mht støjhelvede - hvad med de folk der bor i byer med stærk trafik eller langs motorveje - der er langt flere mennesker udsat for langt mere støj end fra vindmøller, hvor Danmark er et af de lande i verden, der har de mest restriktive lovkrav overhovedet. De eneste danske vindmøller, der får 105 øre/kWt er møllerne ud for Anholt og det kun i et vist antal år det gælder. Langt størstedelen af de vindmøller, der kører i Danmark får max 36 øre/kWt. Nye møller på land i Danmark får spotprisen på pt 21 øre/kWt + et tillæg på 25 øre/kWt de første 5 år, derefter er de på spotmarkedsprisen. Denne vil sandsynligvis falde, på grund af de stadig flere møller i systemet. Dette vil så være til stor glæde for de virksomheder, der køber el ind til spotpriser. Det nyeste atomkraftværk, der skal bygges i England skal have en statsgaranteret minimumpris på ca 82,4 øre pr kWt i 35 år!!! Så kan vi jo begynde at se de virkelige priser på el fra atomkraftværker. Møller, der er over 20 år gamle får kun en spotpris på pt ca 20 øre/kWt. Denne gruppe er kraftigt stigende og det vil mindske PSO andelen til vindmøller betydeligt i løbet af få år, når de store årgange af 600 - 1 MW møller fra sidst i 90-erne løber ud af diverse støtteordninger. Disse møller kan med en fornuftig vedligeholdelse nemt køre i 25-30 år uden at belaste elforbrugernes økonomi. Jeg har selv BONUS 450 kW møller fra 1988, der har proceret 7- 800.000 kWt om året uden større renoveringer i nu 26 år. Den primære opgave må være at få elproduktionen fra Vindenergi og sol til at spille bedst muligt sammen med f.eks fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, så man via varmepumper eller elkedler kan gemme energien fra VE i deres vandbårne anlæg. Dette vil give en synergieffekt, da man jo sådan så også sparer op i de brændsler som man ikke bruger så længe.Det optimale ville jo være, hvis vi via intelligent styring kunne lave ø-drift i Danmark og dermed være helt uafhængigt af udenlandske forbindelser.

Thorkil Søe 24. januar 2014 14:27 Rapporter upassende indhold	Til Leif Pinholt Der er for meget til et indlæg her. MEN: så vidt jeg kan se skrev jeg ”ulykker på VESTLIGE kernekraftværker”. Kun lidt: Ulykken på Tjernobyl i Ukraine rystede verden, og fik megen omtale i medierne. Kort efter ulykken kunne man høre i fjernsynet at der var 1000 dræbte og at man på satellitfoto kunne se ligene på gaderne og døde dyr på markerne. Der blev tilføjet at det ikke kunne afvises, at tallene ville blive højere. Et kik i Politikens Lægebog ville have vist at selv om man får en dødelig dosis af radioaktivitet så varer det nogen tid inden man får symptomer og således ikke bare bliver liggende for at dø på gaden. Selv om det ikke var muligt at finde satellitbillederne, var der tilsyneladende ikke behov for at dementere og det er stadigvæk uklart hvordan denne, desværre ikke enestående, oplysning blev plantet i medierne. Ved selve katastrofen var der kun 5 døde (der ikke døde på gaderne) og senere døde 26 flere, mest redningsarbejdere, der døde af brandsår og stråling. I stedet skiftede man den offentlige debat til rædselsberetninger, mest om følgerne af stråling. Således blev der kort efter ulykken ”konstateret” et stærkt forhøjet niveau af forskellige former for kræft. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med at kræft fra stråling såvel som fra rygning og asbest ikke kan konstateres før efter en latensperiode på mellem 5 og 20 år, dog mindre for leukemi og kræft i skjoldbruskkirtlen. (Også dette kan ses i Politikens Lægebog) Det har senere været fremført, at både mennesker og dyr fødes med forfærdelige skavanker. Dette, som så meget andet, bygger på ren fantasi. Forureningen fra Tjernobyl var således ikke så meget radioaktiv som mental og har givet anledning til megen unødig bekymring, selvmord og psykisk sygdom. (En god engelsk dame i Tanzania, som så om Tjernobyl i fjernsynet, fortalte mig senere at hun gik ind og sagde farvel til sine sovende børn – ”For nu skal vi jo snart dø alle sammen” – Hun overlevede)

Holger Skjerning 24. januar 2014 16:11 Rapporter upassende indhold	Kun kort vil jeg bekræfte Thorkils Søe's påstand om, at Fukushima ikke krævede dødsfald. Retfærdigvis var der dog en eller to, der druknede på det ene kraftværk, da kældrene blev oversvømmet. Mens ca. 25.000 døde pga tsunamien. Og da der heller ikke var dødsfald ved TMI-ulykken i USA, har vestlig kernekraft ikke krævet andre dødsfald, end dem, der desværre sker ved mange større byggerier

Thorkil Søe 24. januar 2014 18:06 Rapporter upassende indhold	Til Leif Pinholt Måske lidt mere: OPRYDNING Det meget dyre svineri i England er efter et militært anlæg og har intet at gøre med kernekraft. LAGRING AF ENERGI Gid det var så vel. Men det er tilsyneladende umuligt at finde realistiske muligheder for lagring af store energimængder. Der forskes stadigvæk meget – Tilsyneladende uden resultater. Kun store vandmængder i forbindelse med betydelige højdeforskelle er realistiske og så vidt jeg ved ”melder man udsolgt” i Norge. STØJHELVEDE Pulserende støj, som fra vindmøller, er meget mere generende og skadeligt end rimelig jævn støj, som fra veje. Prøv at bede organisten i en kirke om at anslå de to dybeste toner – samtidigt. Det du så hører skyldes resonans og er forfærdeligt. PRISER Jeg er ikke i stand til at trænge igennem det tågeslør der omgiver de mange tilskud og ordninger. Derfor holder jeg mig til anlægspris, rådighedsfaktor og levetid. I England er man omgivet af alt for mange selvbestaltede dommedagsprofeter og det vil være umuligt at arbejde på markedsvilkår. Derfor holder jeg mig til Korea, der har standardiseret deres design (APR 1400 1455 MWe) De eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en samlet pris af USD 20 billion. (To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende) Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris. (Som sædvanligt får man ikke at vide hvor meget af ”alt det løse” der er taget med) Man har afsløret problemer med den ekstra kontrol af ”ikke kritiske dele”. Afhængigt af forhåndsindstillinger kan det betragtes som ”forfærdeligt og afslørende” eller ”tegn på at det tages alvorligt og straffes med fængsel”. Anholt vindmøllepark 2013: 25.000 Kr/kW (nominel) + ”alt det løse” som fx udgifter til kabler til land og forstærkning af nettet både herhjemme og i Norge. Dette er mindre end hvad man ser til nye vindmølleparker i andre lande og jeg tager det som prisen på nyt, der formodentligt skal ud på dybere vand og nok ikke bliver billigere. Med 50 % som effektiv rådighedsfaktor bliver prisen det dobbelte og dette skal igen vurderes med hensyn til den kortere levetid.

Dorthe Frøstrup 27. januar 2014 12:15 Rapporter upassende indhold	Har man nogensinde hørt om et militært vindmølleanlæg ??? Og hvad med affaldsproblemet fra kernekraft ?? Jeg køber ikke deponeringsløsninger for vi løber altså tør for "depoter", så hvad gør vi med affaldet med en temmelig lang halveringstid ?? Der er ingen enkle løsninger og jeg forstår så udemærket behovet for back-up, når det i Danmark er totalt vindstille og helt mørkt - men hvor stort er dette back-up behov reelt ?? Nogle vindmøller kræver meget lidt vind for at producere og nogle solceller producere også strøm på en gråvejrsdag (dog mindre effektivt bevares). Behøver vi virkelig at erstatte et forureningsproblem med et andet ??

Thorkil Søe 27. januar 2014 14:55 Rapporter upassende indhold	@ Dorthe Frøstrup Jeg forstod ikke dit spørgsmål om militære vindmøller, men det du skriver om affald fra kernekraftværker viser hvordan du sammen med mange andre er blevet vildledt af årtiers dygtige misinformation. Derfor følgende: AFFALDSPROBLEMET I mange hede diskussioner rejses spørgsmålet ”Hvad med affaldsproblemet?” Her er det nærliggende at fremhæve at det egentlige affaldsproblem er udledningen af drivhusgasser, fra især kul, olie og naturgas, og at det derfor er bydende nødvendigt at gå over til brug af kernekraft. Sikker deponering af radioaktivt affald er ikke noget problem. Det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som ”affaldsproblemet”. De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er kølet af. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.) Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø af akut strålesyge. MEN dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden. Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”. Endeligt må det ikke glemmes at de mængder (volumen), der er tale om er ufatteligt små i sammenligning med affald fra fx kulkraft og at forurening fra kernekraft er meget lille – undtagen i medierne. SVAG VIND Også her er der en lille overset detalje: Når vindhastigheden falder, lad os sige til det halve, kører møllerne pænt rundt, medens den elektricitet der produceres kun er en ottendedel. VINDGUDERNES VINTERFERIE En stor del af den danske forsyning med elektricitet kommer stadigvæk fra forurenende kraftvarmeværker, der ifølge planerne skal være væk år 2050 Heldigvis er den normale situation den, at om vinteren, når der er mangel på vand i det norske system, så blæser det NORMALT mere end om sommeren, hvor den norske vandkraft er rigellig. MEN det moderne samfund kan ikke fungere uden en stabil forsyning med kraft og varme. Vi må ikke bare lade stå til, håbe på det bedste og sige at det må en kommende regering klare. PRIS Det må heller ikke fejes under gulvtæppet at når man vurderer produktionsomkostninger, så er prisen vindkraft over det dobbelte af den for kernekraft. Omkostninger til backup fortaber sig i det uvisse.

Jakob Greth 27. januar 2014 16:45 Rapporter upassende indhold	A-kraft billigt? Det her virker i hvert fald dyrt og som en ordentlig gang miljøsvineri: http://ing.dk/artikel/gigant-erstatning-... I UK vil de også have mere dyr atomkraft - med tilskud på 81,4 øre/kWh i 35 år - så det virker lidt naivt, hvis I atomkraft-tilhængere, synes at det er så fantastisk og billig en måde at få energi på. http://ing.dk/artikel/nyt-atomkraftvaerk... Det kan godt være, at VE-kilder får støtte fra PSO-puljen - men jer der har så meget imod dette glemmer ofte - meget behændigt - eller I er uvidende om, at fossile brændsler bliver støttet endnu mere. I 2010 blev der fx. ydet over 2300 mia. kr. (!) til støtte af olie, kul og gas. Hvis de forskellige støtteordninger bliver fjernet, vil det være muligt at få et mere gennemsigtigt energimarked, hvor de faktiske omkostninger for el fra forskellige energikilder vil være mere synlige: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/10/0...

Thorkil Søe 27. januar 2014 17:39 Rapporter upassende indhold	PRISER Man kan finde mange priser, både på kernekraft og på vind. I England er man tilsyneladende nødt til at tage hensyn til alle politiske eventualiteter, som fx at blive behandlet som i Tyskland. Findland og Frankrig gik ind for noget nyt og uprøvet. Det blev dyrt. I Korea har man standardiseret sin kernekraft (APR 1400 1455 MWe) og eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en samlet pris af USD 20 billion. (To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende) Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris. (Som sædvanligt får man ikke at vide hvor meget af ”alt det løse” der er taget med) Man har afsløret problemer med den ekstra kontrol af ”ikke kritiske dele”. Afhængigt af forhåndsindstillinger kan det betragtes som ”forfærdeligt og afslørende” eller ”tegn på at det tages alvorligt og straffes med fængsel”. Anholt vindmøllepark 2013: 25.000 Kr/kW (nominel) + ”alt det løse” som fx udgifter til kabler til land og forstærkning af nettet både herhjemme og i Norge. Dette er mindre end hvad man ser til nye vindmølleparker i andre lande og jeg tager det som prisen på nyt, der formodentligt skal ud på dybere vand. Da den effektive rådighedsfaktor nok er 50 % vil forbrugernes investering for at få ”vindmøllestrøm” i realiteten blive sådan det dobbelte. Dertil kommer at levetiden nok er det halve af den for kernekraft. Med 2050-planen vil backup nok blive et uoverskueligt problem den dag vindguderne holder er længere vinterferie. Ret mig hvis der er faktuelle fejl. Eller drag konklusionerne.

Holger Skjerning 27. januar 2014 18:08 Rapporter upassende indhold	Dorthe, kort om affald fra kk: Den svenske løsning blev godkendt af de svenske myndigheder (KBS) i 1979, som betingelse for at starte de sidste seks kernereaktorer (6 af 12 i alt). Dette projekt kører efter planen, og det første affald kan deponeres i 2020. Men der arbejdes nu på en endnu bedre løsning, hvor man vil udnytte (genbruge) en stor del af det uran, der er tilbage i brændslet. Det giver bedre økonomi og meget mindre affald. Læs om det, f.eks. på REO.dk