Klimastrategi får blandet modtagelse
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard præsenterede tirsdag regeringens klimaplan.
Modelfoto/Colourbox
- Klimaforandringerne er en realitet. De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Derfor er vi menneskeligt og etisk forpligtet til at handle. Danmark er et rigt land og har mulighed for at vise vejen. Det gør vi med klimaplanen, siger klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard.
Regeringen vil fortsat arbejde offensivt for, at der bliver ført en ambitiøs klima- og energipolitik i EU. Det vil bidrage væsentligt til, at Danmark opfylder sine mål. Desuden vil regeringen gå i dialog med Folketinget, erhvervslivet og civilsamfundet om, hvilke nationale initiativer vi skal tage for at reducere drivhusgasudledningen.
- Det er vigtigt, at danskerne kan se sig selv i den proces, som vi skal i gang med. Derfor vil vi tage et skridt ad gangen. Den ambitiøse klimapolitik skal ses i sammenhæng med regeringens indsats for at forbedre, vækst, konkurrenceevne og offentlige finanser. Derfor vil vi tackle klimaudfordringen så omkostningseffektivt som muligt, og regeringen lægger ikke med klimaplanen op til at pålægge erhvervslivet nye generelle skatter og afgifter, siger Martin Lidegaard.
Regeringen vil i løbet af det kommende folketingsår fremlægge forslag til en klimalov. Klimaloven skal skabe fremdrift og gennemsigtighed i klimapolitikken og vil bl.a. indeholde krav om en årlig klimaredegørelse, som skal vise, om Danmark er på den rette vej mod målet om 40 procents drivhusgasreduktion i 2020.
Ønsker mere konkret mål
Dansk Energi vurderer umiddelbart, at regeringens udspil er positivt.
- Det er et ambitiøst kompromis, som EU-Kommissionen har landet i dag. Vi ser det som en understregning af, at man ønsker, at Europa fortsat lægger sig i front med ambitiøse klima- og energimål ved at sætte et stærkt, bindende CO2-mål på 40 procent. Set med danske øjne er det vigtigt, fordi et stærkt CO2-mål og et robust CO2-kvotesystem er omdrejningspunktet for hele omstillingen af energisystemet i Europa, siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi
Dansk Energi ser dog lidt anderledes på EUs bindende VE-mål på 27 procent af energiforsyningen i 2030.
- Vi lægger ikke skjul på, at vi havde håbet på en mere konkret, og mere ambitiøs målsætning for VE. Nu er det afgørende, at det i de efterfølgende forhandlinger konkretiseres, hvordan medlemslandene skal bidrage til det fælles VE-mål på 27 procent. Endvidere holder vi fast i, at der også skal mål på bordet for energieffektiviteten, som vi har forstået, er udskudt til senere behandling, siger Ulrich Bang.
Han understreger, at det trods alt er positivt, at EU bakker op om en fortsat satsning på vedvarende energi, hvilket er afgørende for investeringer i innovation og industrialisering af nye VE-teknologier.
Dansk Byggeri ærgrer sig
Hos Dansk Byggeri ærgrer man sig over, at et område som energieffektivisering ikke får den fornødne opmærksomhed:
- Det er brandærgerligt, at Kommissionen ikke tør udfordre medlemslandene og foreslå bindende mål for energieffektivisering. Dansk Byggeri havde meget gerne set de mere modige forslag fra Europa-Parlamentets Miljø- og Energiudvalg om bindende energimål for 2030 på 40 % for energieffektivisering, 40 % CO2-reduktion og 30 % vedvarende energi. Vi er derfor skuffede over Kommissionens ambitioner, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
EU har haft bindende mål for vedvarende energi og CO2-reduktioner i over 10 år, men for energieffektivisering strækker ambitionerne sig ikke til mere end direktivet for energieffektivitet. Direktivet blev først vedtaget i 2012 efter en kolossal udvanding, som bl.a. endte med at medlemslandene selv skal fastsætte ikke-bindende mål for 2020. Og det efterlader stor variation i valg af mål og metode.
- Vi så under forhandlingerne om direktivet for energieffektivitet, at stort set samtlige medlemslande var imod bindende mål for energieffektivisering. Nu kan vi kun håbe på, at Kommissionens kommende vurdering af medlemslandenes indsatser for energieffektivisering ledsages af et forslag om bindende mål, så vi i hele EU begynder at høste nogle af de mange potentialer, der er for energibesparelser, konkluderer Michael H. Nielsen.
