23948sdkhjf

Dong Energy er langtfra noget guldæg

Sådan lyder meldingen fra Dong-chef, Henrik Poulsen, der forsøger at imødegå den kritik, finansministeren lige nu møder i forbindelse med Dong-salget. Men Dong-chefens udmelding klinger hult, mener kritikere.
Det skriver EPN.dk.

Det klinger hult, når topchef i Dong Energy, Henrik Poulsen, for at forsvare finansminister Bjarne Corydons plan om at sælge 19 procent af Dong Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, går ud og fremhæver koncernens nettogæld på mere end 50 mia. kr. som en af årsagerne til, at Goldman Sachs ikke står til at få en bid af Dong for en slik. Det mener flere kritikere ifølge EPN.dk.

Siden Henrik Poulsen i august 2012 satte sig i direktørstolen hos Dong Energy har tonen nemlig været en helt anden. I det halvandet år, han har siddet i spidsen i energiselskab har han således haft overordentlig travlt med at fremhæve Dong Energy som en virksomhed med vind i sejlene.

Men at Dong-chefen nu har travlt med at forsvare salget til den amerikanske investeringsbank er ifølge blandt andre Enhedslistens finansordfører, Frank Poulsen, og direktør i tænketanken Cevea, Kristian Weise, ikke så mærkeligt. Dong-chefen står nemlig selv til at tjene godt på salget.

- Går aftalen med Goldman Sachs igennem, får han en stor personlig gevinst. Derfor er det jo tydeligt, at Henrik Poulsen har en egeninteresse i at få denne aftale ført ud i livet, siger Kristian Weise til EPN.dk.

Dong Energy er forud for kapitaludvidelsen værdisat til 31,5 mia. kr. I 2004 fastsatte Finansministeriet værdien af Dong Energy til 49 mia. kr., og siden er der investeret mere end 100 mia. kr. i bl.a. havmølleparker, kraftværker og olie- og gasudvinding. Det skriver EPN.dk
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14