Klumme: Varmepumper er del af løsningen for decentrale kraftvarmeværker
Store eldrevne varmepumper kan reducere varmeproduktionsprisen på de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker betydeligt. Det betyder billigere varme for forbrugeren. Samtidig kan anvendelse af store eldrevne varmepumper blive en vigtig del af balanceringen af hele energisystemet.
Det har man mærket på de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. Siden 2007 er afgiftstrykket på de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker steget med over 70 %. Samtidig er elproduktionen fra disse værker faldet med 60 % siden 2000, viser tal fra Grøn Energi. Og det har gjort varmen dyr for de forbrugere, der modtager varme fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker.
Alligevel nævnes danske varmeværker stadig som en vigtig faktor for balancering af fremtidens energiforsyning, nærmere bestemt som aftager af billig el fra vindmøller ved hjælp af eldrevne varmepumper og varmelager. Og den løsning, der omtales som den teknisk rigtige, er nu også ved at blive rentabel på grund af afgiftreduktioner og faldende priser på el-spotmarkedet.
I rapporten ”Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet” ses det via udregninger på cases, at et naturgasfyret kraftvarmeværk, der leverer varme til ca. 1850 standardhuse (svarende til 40.000 MWh/år ), kan tilbagebetale en stor eldrevet varmepumpe på 4-6 år hvis den fritages for PSO-afgiften.
Og varmepumpeløsninger kan også være rentabel for mindre varmeværker. F.eks. har det lille decentrale kraftvarmeværk Lading – Fajstrup, der har 208 tilslutninger, gennem det seneste år produceret varme på små varmepumper i serie til en gennemsnitlig varmeproduktionspris, der ligger 38 % lavere end produktionen på naturgaskedlen. Det giver en tilbagebetalingstid på varmepumpen på mellem fire og seks år på varmepumperne, hvis man tager højde for varierende elpriser.
Et øget brug af varmepumper åbner mulighed for, at kraftvarmeværkerne kan levere balanceringsydelser til energisystemet ved at aftage overløbsel fra vindmøllestrøm – især vil de eldrevne varmepumper kombineret med storskala varmelagre på de decentrale kraftvarmeværker være attraktive. I rapporten ”Udredning vedrørende varmelagringsteknologer og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet” vurderes det nemlig også, at det samlede tekniske lagerpotentiale i fjernvarmenettet summer sig op til 2800 GWh.
Det svarer nogenlunde til 400 timers fuld elproduktion fra samtlige danske vindmøller. Varmepumper i kombination med store varmelagre giver bedre mulighed for at bidrage til balanceringen af energien, end individuelle varmepumper og elbiler gør, fordi disse teknologiers forbrug henholdsvis vil have tendens til at følge forbrugerens her-og-nu-behov eller være nærmest betydningsløs som balanceringsyder. Varmepumper i kombination med store varmelagre kan derimod gemme energi fra det blæser, til folk har behov for energien.
Derudover giver brugen af varmepumpe og varmelagre bedre mulighed for integration af sol og overskudsvarme i energisystemet. Det er således sandsynligt, at de danske fjernvarmeværker også fremadrettet vil være en vigtig nøglespiller i arbejdet med at balancere den danske energisektor.
