23948sdkhjf

Energistyrelsen barsler med ElbilBarometret

Elbilbarometret er udviklet for Energistyrelsen i et samarbejde mellem Bytelab, Incentive og Insero E-Mobility. Det skal være med til at kaste lys over økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at skifte til elbil.
ElbilBarometret er udviklet for Energistyrelsen for at gøre det nemmere for virksomheder og organisationer at få afdækket, om der vil være økonomi i at udskifte hele eller dele af vognparken med elbiler.

Med få indtastninger om den eksisterende vognpark og brugen af bilerne giver ElbilBarometret umiddelbar tilbagemelding på de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved et skifte til elbiler. På den måde kan virksomheder og organisationer nemt se, hvordan deres elbilpotentiale er.

Horsens Kommune som prøveklud
En af dem, der kan se værdien af ElbilBarometret, er Steffen Damskier, som er projektkoordinator i Horsens Kommune, der har været med inde omkring pilotprojektet på værktøjet.

- I Horsens Kommune vil vi gerne have en grønnere vognpark, der hvor det er muligt, og her er elbiler centrale i vores tankegang. Men samtidig har vi også behov for at vide, hvad gevinsten helt konkret vil være – både omkring økonomi og miljø. Derfor forventer jeg, at vi fremadrettet vil have stor gavn af ElbilBarometret, når vi står med de her overvejelser om at skulle udskifte nogle biler, siger han.

ElbilBarometret henter data i Mortorregistret
ElbilBarometret er et onlineværktøjet, der vis bilernes registreringsnumre indhenter data om den eksisterende vognpark direkte fra Motorregistret. På den måde kan ElbilBarometret vurdere både økonomi og miljøpåvirkning i den eksisterende vognpark baseret på eksempelvis benzinforbrug pr. kilometer og vedligehold ud fra alder.

- En analyse af bilflåden er normalt både tidskrævende og omkostningstung. Ved hjælp af ElbilBarometret kan kommunen eller virksomheden selv udarbejde en gennemgående analyse af flåden ud fra anvendelse, kørselsmønstre og økonomiske nøgletal. Værktøjet identificerer, hvilke biler der kan udskiftes med elbiler og giver dernæst et overblik over de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, siger Victor Hug, der er fuldmægtig i Energistyrelsen.

ElbilBarometret kan frit benyttes af alle flådeejere og andre interesserede via: www.elbilbarometret.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11