23948sdkhjf

Vestas: Flere store havvindmølleordrer på vej

Vestas og Mitsubishi kunne torsdag annoncere sin første ordre på sin nye gigantiske havvindmølle, og flere storordrer er på vej, siger direktør.
Jens Tommerup, topchef for MIH Vestas Offshore Wind, fortæller i dagens udgave af Børsen, at han er i dialog med store kunder om ordrer på den gigantiske offshore-havvindmølle V164.

- Vi er blevet taget rigtigt godt imod og ja, vi sidder og snakker med rigtigt mange af de store kunder i Europa. Jeg har rigtig god ro i maven. Vi har rigtig god relation til de store projekter, udtaler han til avisen.

Om ordrerne bliver til noget i år eller først næste år, vil han dog ikke spå om. Men han forsikrer, at MIH Vestas Offshore Wind er klar til at masseproducere, når det sker.

- Vi producerer i dag V164'eren på Lindø og på fabrikken på britiske Isle of Wight. Når vi har projekterne, så tager vi den endelige beslutning om, hvor serieproduktionen skal være. Det afhænger af, hvor vi får de første ordrer, forklarer Jens Tommerup til Børsen.

Første kontrakt på fire styk af V164'eren er i hus. Skovgaard Invest og Energicenter Nord har sagt ja til at købe og teste de nye møller i forbindelse med projektet Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet inkluderer en 20-årig AOM5000 serviceaftale med de første fem års drift som en testperiode. Installationen af møllerne påbegyndes medio 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125