23948sdkhjf

R&D vil udnytte LORC-effekt

Ingeniørfirmaet er en af hovedleverandørerne til LORC’s nye testcenter der blev indviet i sidste uge. Nu skal den erfaring bruges til at hente opgaver andre steder i energisektoren.
R&D har sammen med Generel Electric stået bag udviklingen af syv ud af ti testbænke til vindmølleindustrien på verdensplan.

- Vi har arbejdet med området i en årrække og er meget stolte af, at vi i dag kan kalde os verdensførende specialister på området, siger ejer og teknisk direktør hos R&D Morten Storm Pedersen.

Seneste skud på stammen er en ny testbænk til test af offshore-vindmøller på Lindoe Offshore Renewables Center. Testbænken blev indviet i sidste uge og direktør for LORC, Ove Poulsen, er ikke i tvivl om, hvorfor R&D er førende i verden på området.

- R&D er meget dygtige og arbejder utroligt professionelt og kompetent med opgaverne. De har desuden en meget skarp ingeniørmæssig kapacitet, og de er i stand til at levere det komplette anlæg. Dertil kommer, at alt hvad de laver er veldokumenteret. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet, siger Ove Poulsen.

Testsystemer til andre energiformer
Det er dog ikke kun ved test på vindenergiområdet, at R&D ønsker at være førende på verdensplan. Senest er R&D begyndt udvikling og levering af testsystemer til blandt andet olie- og gasindustrien.

- Vores mål er, at vi vil fastholde vores position som den førende virksomhed i vindtest, men vi vil også udvide vores platform, så den dækker hele energiområdet, siger Morten Storm Pedersen.

- Fælles for de dele af energiområdet, som vi arbejder med, er, at vi har at gøre med enorme kræfter. Det er netop her, vi har vores faglige spidskompetence på testområdet. Det vil og kan vi bruge fremover - også når det handler om andre energiformer end vind, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157