23948sdkhjf

Solceller giver medvind til Frederikshavns klimaregnskab

Et målrettet fokus på solceller, som et led i at konvertere Frederikshavn Kommunes bygninger til vedvarende energi, bonner nu positivt ud på både driftsøkonomi og klimaregnskab.
I denne uge rundede den samlede energiproduktion på kommunens solcelleanlæg således én million kilowatttimer. Resultatet kommer i kølvandet på en målrettet indsats, hvor kommunen i forbindelse med nybyggeri, eller øvrige energirenoveringer, har opført solcelleanlæg på mange af kommunens bygninger.

- Anvendelsen af solceller har vist sig at være en god og meget synlig investering. Faktisk har vores solcelleanlæg det seneste år produceret ca. 15 procent mere end forventet, siger Bo Niebuhr, afdelingsleder i Ejendomscenteret i Frederikshavn Kommune.

Solcelleinvesteringerne har vist sig at være en rigtig god forretning for Frederikshavn Kommune, og i dag er der opsat ca. 5.000 m2 solceller rundt om i hele kommunen. Senest er der planer om etablering af endnu et solcelleanlæg, som inden nytår skal opføres på Frydenstrandskolen.

- Vi betaler ca. to kr. på kilowatttime inklusiv moms, når vi skal købe strøm udefra. Det giver selvfølgelig sig selv, at jo mere strøm vi selv producerer, jo flere penge sparer vi, når vi ikke skal købe strømmen udefra, siger afslutter Bo Niebuhr.

Danmarks første klimakommune er foran sine mål
Frederikshavn Kommune har rigtig længe været med til at sætte klima og energioptimering på dagsordenen. Som den første kommune i Danmark blev klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening underskrevet, og selvom mange er kommet til efterfølgende, ligger Frederikshavn stadig helt i top.

Klimakommuneaftalen forpligter Frederikshavn Kommune til at reducere egen CO2-udledning med tre procent pr. år frem til 2025. Solcelleinvesteringen er en af årsagerne til, at det mål på årsbasis for længst er opnået.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063