23948sdkhjf

En fejl udskyder støtte til solceller

På grund af en fejl i EU’s afgørelse i den danske PSO-sag kan støtten til solceller alligevel ikke træde i kraft i 2014.
Det ser ud til at støttereglerne for landets solcellejere ikke kan træde i kraft i 2014 alligevel, skriver Licitationen.

Årsagen er endnu uklar men i et dokument sendt fra Klima- Energi og Bygningsministeriet til Folketingets Klima- Energi- og Bygningsudvalg fremgår det, at der er fejl og uklarheder i EU-Kommissionens godkendelse af Danmarks støtte til blandt andet solceller. Det betyder, at der skal udarbejdes korrektioner til afgørelserne.

Det betyder, at de støtteregler for sol- og vindenergi der blev vedtaget i sommeren 2013 først kan træde i kraft, når Kommissionens korrektioner er klar i begyndelsen af det nye år.

Ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er det noget teknisk og ikke noget politisk, der gør, at støttereglerne ikke kan træde i kraft. Han har onsdag været i Bruxelles for at tage sagen op med energikommissæren og konkurrencekommisæren.

Udsættelse betyder lavere satser
Udsættelsen af betyder, at de tre solcellepuljer på hver 20 MW solceller vil blive afregnet til lavere 2015-satser, skriver Ingeniøren og det er uheldigt lyder det næstformand i brancheforeningen Dansk Solcelleforening, Søren Rise.

- Udsættelsen forsinker udbygningen med solceller endnu engang. Værst er det for større solcelleprojekter, som skal have en lov på skrift for at tiltrække investorer. De projekter risikerer at dø, mens de venter, eller de risikerer, at støtten kommer endnu længere ned, hvis vi går ind i 2016, siger han til Ingeniøren.

Forhandlinger mellem EU-Kommissionen og den danske regering har endvidere medført at støtteordningen til husstandsmøller ikke forlænges ud over de 12 år.

Læs også: Tillæg til husstandsvindmøller tidsbegrænses til 12 år


Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066