Tidlig udfasning af kul en dyr løsning

Tal fra Dansk Energi viser, at en tidlig udfasning af kul på de danske kraftværker vil betyde, at elprisen stiger, statens provenu falder, og at hullet i den danske elproduktion udfyldes af tyske kulkraftværker. En dyr løsning, lyder det fra analytiker.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen overvejer at fremrykke forbud mod kul i den danske energiproduktion fra 2030 til 2025. Nye tal fra Dansk Energi viser, at det vil få betydelige konsekvenser.

Elprisen vil stige med anslået 700 millioner kroner årligt, statens provenu falde med knap ½ milliard kroner årligt, og hullet i den danske elproduktion vil primært blive udfyldt af tyske kulkraftsværker, skriver Dansk Energi på sin hjemmeside.

- Det er en dyr løsning både for statskassen og det danske samfund, og den giver ikke særlig meget CO2-reduktion, siger Peter Meibom, analysechef i Dansk Energi i en kommentar til dagbladet Børsen.

Ministeren siger til Børsen, at han vil afvente den endelige analyse fra Dansk Energi og efterfølgende tage stilling til om kul-udfasningen skal fremrykkes fem år.

Originalartikel

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Tidlig udfasning af kul en dyr løsning

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Silo-dødsulykke: Arbejdstilsynet giver påbud til firma

Alvorlig strømmangel truer Danmark

Vestas-aktie dykker efter farvel til finansdirektør

E.On fyrer 200 i Sverige

Operation X: Kritik af Ørsteds køb af biomasse

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Leif Pinholt 19. december 2014 12:54 Rapporter upassende indhold	Nu skal man jo lige vide at Dansk Energi primært varetager Dansk Energis medlemmers interesser, hvilket vil sige kraftværkerne og eldistributørerne. Det lyder så voldsomt, når man skriver at det vil koste elforbrugerne 700 mio årligt og det er da også lige til at få folk ( og politikere der ikke sætter sig ind i sagerne ) til at synes at det er en vanvittig pris at betale for at blive tidligere fri for kul. Ifølge Dansk Energis egen hjemmeside var Danmarks totale elforbrug i 2013 på ialt 31.214 Gwt, altså 31.214 mia. kWt. ( 31.214.000.000.000 kWt ) Hvis man fordeler 700 mio kr ud på 31.214 mia kWt, vil beløbet pr kWt blive så lille, at det i hvert fald ikke kunne regnes ud på min lommeregner. Når man så tænker på at vi importerer 3 kg kul til afbrænding for at producere 1 kWt el, vil betalingsbalancen nok blive så meget forbedret, at det burde kunne opveje det påståede provenutab til staten. Hvis omstillingen kun koster 700 mio om året, kan man da ikke komme hurtigt nok igang. Den ikke vil blive mærkbar på elforbrugernes pung i forhold til et totalt årligt forbrug på 31.214 milliarder kWt

Stig Libori 21. december 2014 09:24 Rapporter upassende indhold	Jeg er yderst enig med Dansk Energi i dette spørgsmål. Jeg kan godt forstå det politisk "fede" i, at udfase kul hurtigt, men det er jo ikke nødvendigvis den måde vi får mindst CO2-udledning til atmosfæren. Lad mig kort skitsere et alternativ. I stedet for at udfase kul hurtigt kunne vi satse på at plante træer på sandjord (900.000 hektar sandjord opdyrkes i dag af landbruget, men de giver i sagens natur dårligt udbytte). Det koster omkring 30.000 kroner pr. hektar at plante nåleskov på sandjord (JB1 jord) - 15.000 kroner for jorden og 15.000 for tilplantning og pasning mens træerne er små. Bruger staten 250 mio om året på at omlægge landbrug på sandjord til nåleskov, vil man altså kunne omlægge omkring 9.000 hektar jord om året. Når skoven fældes 50-60 år senere, står der en vedmasse på 500-1000 tons tørstof pr hektar. Vi siger 750 tons tørstof - så giver det i alt 6 mio tons tørstof for de 250 mio kroners "investering" det pågældende år. De 6 mio tons tørstof svarer til en CO2 besparelse på omkring 17 mio tons tørstof, eller svarende til 7,2 mio tons kulforbrug. Til sammenligning bruger Danmark omkring 6 mio tons kul om året. For 250 millioner kroner om året (halvdelen af den ½ mia en hurtig udfasning af kul ville koste staten), kan vi altså mere end kompensere for vores forbrug af kul. Når træerne fældes efter 50-60 år kan de i princippet erstatte kul, eller det kan ske vi har fundet på smartere ting til den tid. Står træerne i 60 år før de fældes, vil omkring 500.000 hektar sandjord være tilplantet med nåleskov. Der er altså "plads" til omlægningen. Men det er naturligvis ikke nær så "sexet" en løsning, som en hurtig udfasning af kul. Til gengæld er klimaeffekten langt større. Samtidigt er træer ikke en del af kvotesystemet, så flere træer i Danmark tillader ikke andre lande at udlede mere CO2 - i modsætning til ideen med at udfase kul er der ikke blot tale om en flytning af udledningen.... I virkeligheden ville jeg anbefale såkaldt silvopasture: Systemer, hvor man kombinere nåletræer i rækker med græsning. Det giver godt udbytte (græs er evolutionært specialiseret til at udnytte rummet under træer i spredt bevoksning), og så er det kønt at se på, i modsætning til tæt nåleskov. Det kan eksempelvis se således ud: http://www.pinecountryrcd.org/Portals/0/...

Viggo Pedersen 25. december 2014 16:54 Rapporter upassende indhold	#Stig. Du har IKKE de 60 år til din rådighed. Om 60 år er skaden sket uoprettelig. Det ligger efterhåden helt fast. Du har ikke engang det halve tidsrum (30 år) til din rådighed. Det er her "kæden hopper af" for de fleste. Der er max en fjerdedel tid (15 år) til rådighed. Det vilde vejr ER begyndt. Verdenshavene kan ikke absorbere mere CO2. Energiforbruget stiger globalt med opadgående kurve. Det er derfor at vores energiminister kommer med det mærkelige forslag. Han tør ikke være leder. Det er også derfor at kineserne og amerikanerne pludselig kunne blive enige om et klimamål. Af een eller anden grund (formentlig taburetangst) tør de som ved besked ikke være de første til at promovere det nødvendige nye slogan : "Kernekraft OG al stabil CO2 fri energi her og nu". Med den befolkningstilvækst der er konstateret får man vel også brug for al landbrugsjord til produktion af fødevarer. Miljøaktivisten Mark Lynas kan anbefales.http://www.marklynas.org/

Stig Libori 25. december 2014 21:27 Rapporter upassende indhold	Viggo, du misforstår pointen. Det giver mere CO2 i atmosfæren at erstatte kul med træpiller i dag, end det gør at plante træer nu og vente med omstillingen til træerne er vokset op. Lige nu forsøger vi i panik at gøre noget, som ikke virker.