23948sdkhjf

Elpatroner finder vej til Dong-værker

Ny elpatron på Studstrupværket er bare en begyndelse.
Den 4. marts 2014 sætter Dong Energy i samarbejde med AffaldVarme Aarhus en 80 MW elpatron i drift på Studstrupværket. Og flere er på vej, lyder det fra Dong Energy der i visse tilfælde kan se en stor selskabsøkonomisk fordel ved elpatroner. Det oplyser Ingeniøren.

På Asnæsværket har man i mange år kørt med en 100 MW elpatron og i Esbjerg overvejer man mulighederne for en elpatron, oplyser Anders Christian Nordstrøm, direktør i Dong Energy med ansvar for salg af varme og el fra kraftværkerne i Danmark.

- Vi mener, at vores værker har en rolle at spille i fremtidens elmarked, og derfor skal vi have nogle anlæg, som giver mening nu, hvor fleksibilitet er et rigtigt vigtigt parameter. Og her passer elkedlerne rigtig fornuftigt ind, siger han.

Nordstrøm påpeger, at det er vigtigt at se på hver enkelt værk og dets drift for at vurdere om en elpatron vil være selskabsmæssig god ide.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188