Ikke en eneste ny stor varmepumpe i 2014
Klumme: I 2014 blev der talt virkelig meget om store eldrevne varmepumper i fjernvarmen. Men paradoksalt nok blev der ikke sat en eneste i drift. Udrulning af store varmepumper udfordres af, at der ikke er de rette incitamenter til stede. Tre enkle greb kan ændre på dette og gøre eksempelvis den voksende mængde vindmøllestrøm særdeles værdifuld og samfundsnyttig.
Her springer store eldrevne varmepumper i øjnene som den teknologi, der kan konvertere el til varme. Paradoksalt nok har Grøn Energi ikke kendskab til, at der er sat en eneste stor varmepumpe til fjernvarmeproduktion i drift i 2014.
Store eldrevne varmepumper vil skabe et ekstra elforbrug og vil dermed kunne aftage en stor andel af den voksende elproduktion fra vindmøller. Flere varmepumper er efterspurgt af store dele af energibranchen lige fra politikere og energiplanlæggere til vindproducenter og brancheforeninger.
Men hvorfor kommer der ingen så varmepumper?
De primære årsager til, at der ikke er sat nogle eldrevne varmepumper i drift i fjernvarmesystemet, er, at projekterne er meget tidskrævende og kan være komplicerede. Fra projektstart til idriftsættelse går der nemt 2-3 år. Derudover er selskabsøkonomien oftest for dårlig, primært på grund af skatte- og afgiftstrykket.
Der er i efteråret 2014 udarbejdet en drejebog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet med tilhørende inspirationskatalog, for at gøre det nemmere for fjernvarmeværkerne at gå i gang med varmepumpeprojekter. Her er der vist flere eksempler på, at der er god økonomi i en varmepumpe – særligt hvis kilden til varmepumpen er ”varm”. Dvs. hvis kilden er f.eks. overskudsvarme, røggas eller lignende. På papiret ser det også ud til, at varmepumper med koldere kilder som f.eks. grundvand, vandløb og lignende bør have en god økonomi, men disse projekter drukner ofte i komplikationer og usikkerhed om økonomi og gennemførelse.
Politisk tiltag
Der er fra politisk side taget et skridt i den rigtige retning i 2015 ved at afsætte 55 mio. kr. over to år på finansloven til demonstrationsprojekter samt 12 mio. kr. i samme tidsperiode til et rejsehold for at få gang i de store varmepumper. Dette er gode initiativer, men er det nok?
Et fjernvarmeværk er sat i verden for at producere varme til sine forbrugere så billigt som muligt. Når et fjernvarmeværk investerer i ny teknologi, så er den varmepris, teknologien i sidste ende fører til, derfor enorm vigtig. Ser man på mulige teknologier i dag, er biomassebaserede produktionsenheder de billigste, og da varmepumper ydermere kræver en forholdsvis større investering, er det svært for varmepumper at vinde frem.
Hvad kan man gøre?
En af årsagerne til den manglende konkurrenceevne for varmepumpeteknologien er de høje driftsomkostninger i form af afgifter og tariffer. Det er lidt paradoksalt, at den teknologi, som netop skal hjælpe med at integrere vindkraft, også skal betale bidrag til den grønne omstilling - i form af PSO-tarif.
Et forslag , som Grøn Energi tror virkelig vil gøre en forskel i forhold til at få gang i store varmepumper i fjernvarmesektoren, er:
- Fjerne PSO-tariffen på el til store varmepumper, idet varmepumper bør være en del af den grønne omstilling, som bør fremmes i takt med vindmøllerne.
- Lade første års produktion fra en varmepumpe tælle som energibesparelse, ligesom det er tilfældet med de solvarmeanlæg, der i dag etableres. Energibesparelser har en værdi af ca. 40 øre/kWh.
- Reducere eltarifferne.
 |
Figur: Grøn Energi
