23948sdkhjf

BioSynergi siger farvel til Castoranlægget

Og goddag til et nyt, større træflisfyret kraftvarmeanlæg i Hillerød.
3.999 timers drift med kraftvarmeproduktion på træflis og over 6.000 timers drift af den træflisfyrede gasgenerator er det blevet til for BioSynergis udviklings- og demonstrationsanlæg med kælenavnet Castoranlægget.

En æra er slut og dermed er tiden inde til næste etape for BioSynergis kraftvarmeanlæg.

- Vi er begyndt at pille Castoranlægget hos Græsted Fjernvarme ned. Heldigvis indeholder det en række komponenter som fortsat er brugbare, dog ikke i forbindelse med den nye større udgave af anlægget som står hos Hillerød Bioforgasning, fortæller direktør hos BioSynergi, Henrik Houmann Jakobsen til Energy Supply.

Test & indkøring
BioSynergi og Henrik Houmann Jakobsen har ikke alene travlt med at pille Castoranlægget ned, men også med at få anlægget i Hillerød sat endeligt i drift.

- Vi er allerede begyndt at teste og indkøre de forskellige dele af anlægget. I dag står det og producerer på naturgas – i morgen går vi så videre med at køre på biomasse. Vi er bagud med tidsplanen, så det er bare om at blive færdig, fortæller han og tilføjer:

- Det gør det heller ikke nemmere, at vi i tre måneder har været dømt ude på grund af en defekt på el-generatoren på gasmotoranlægget, fortæller han.

BioEnergi har fået lidt af et økonomisk sikkerhedsnet i form af 2 mio. kr. fra ForskVE til at dække den slags uforudsete udgifter i forbindelse med idriftsættelsen af anlægget.

Fra demo til full size
Demonstrationsanlægget hos Græsted Fjernvarme var på 75 kWel/210 kWvarme og har fungeret perfekt som udviklingsanlæg siden det i 2003 blev installeret.

- Driftstimerne dokumenterer, at Castoranlægget har været et af de 100 % dansk udviklede forgasningsanlæg til træflis, der faktisk kom til at fungere og det var i stand i stand til at levere både el- og varmeproduktion, fortæller Henrik Houmann Jakobsen, der er idemanden bag begge anlæg.

At anlægget viste sig at fungere betyder også, at den nye udgave på 300 kWel/750 kW-varme er opbygget med helt det samme procesdesign som Castoranlægget.

- Vi har udviklet det hele selv, så har vi haft underleverandører til at udføre de større ting, men montagen tager vi os selv af, så vi er sådan en blanding af at være rådgiver og udførende, slutter Henrik Houmann Jakobsen.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078