23948sdkhjf

Andresen Towers varsler fyringer

Mangel på ordrer hos Andresen Towers får tårnproducenten til at varsle fyringer af 25 timelønnede medarbejdere.
Andresen Towers, fællestillidsmanden og 3F Sydfyn har indledt forhandlingsmøder om opsigelser og fratrædelsesbetingelser for 25 timelønnede medarbejdere.

- Vi har varslet, at vi ser os nødsaget til at opsige 25 medarbejdere, og det forhandler vi med tillidsrepræsentanterne om, fordi vi lige nu ikke har flere ordrer. Det er ikke nyt, og det er noget, vi godt har kunnet se komme. Vi har selvfølgelig arbejdet hårdt på, at det ikke skulle ske, men vi har kun haft én kunde, som ikke har kunnet sælge så meget, og det har smittet af på os, siger direktør hos Andresen Towers Morten Christiansen til Fyens.dk

Morten Christiansen forventer at få gang i ordrerne igen, og det ikke kun fra storkunden Siemens Wind Power. Andresen Towers lavede nemlig for fire måneder siden en aftale med Siemens om, at man godt måtte sælge sine produkter til andre kunder, og netop den ordning forventer man vil kaste noget godt af sig.

Andresen Towers har fabrikker i Rudkøbing og i Nyborg.

Der er endnu ikke sat navn på de 25 fyresedler.

Originalartikel
Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062