23948sdkhjf

Salg af A2Sea sat i bero

Topchef hos A2Sea maner rygter om frasalg i jorden. Ejerkredsen har andet at lave, lyder det.
Sidste sommer satte topchefen for Dong Energys vinddivision Samuel Leupold gang i rygterne om et forestående frasalg af A2Sea, men de rygter maner topchef Jens Frederik Hansen for A2Sea nu i jorden. Det skriver dagbladet Børsen

Læs også: A2Sea lander rekord-overskud

- Der var røster om det. Men det er der ikke nu. Der er flere ting, som er vigtigere. Og så er vi et selskab, der har gjort det ganske godt trods alt. Vi ligger ikke yderst på vippen, siger han til Børsen.

Årsagen til at A2Sea ikke lige står til at blive vippet ud af Dong Energy, der sammen med Siemens Wind Power ejer selskabet, er, at man i øjeblikket har en god pipeline af projekter, og at kranskibene til opsætning og servicering af offshorevindmøller er i gang hele tiden. Jens Frederik Hansen fortæller, at A2Sea har fuld belægning på sine skibe helt frem til 2017-2018.

Samtidig understreger han, at ledelsen hos Dong Energy har andet at lave i øjeblikket - blandt med at håndtere rygterne om et muligt frasalg af gas- og oliedivisionen.

Læs også: Dong bekræfter ansættelse af børsnoteringsrådgiver

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205