Nordby Fjernvarme fik nej til solvarme
Det blev ikke i denne omgang at Nordby Fjernvarme fik sine 12.500 kvadratmeter solfangere. Byrådet stemte nej.
Solfangeranlægget kunnet have reduceret den andel af energi man i dag henter fra det rent kulfyrede Esbjergværk og affaldsforbrændningsanlægget L90 med en fjerdedel.
Årsagen til at Miljølisten, Konservative, Socialdemokratiet og SF stemte imod principgodkendelsen er, at de ikke føler at beslutningsgrundlaget var solidt nok.
- Nordby Fjernvarme har gjort et godt stykke arbejde, men vi skal have et godt grundlag for at tage beslutningen. Selvom det haster, så skal vi undersøge det grundigt, siger Niels Heinel fra Miljølisten.
Anlægget skulle have været placeret i Rindby i forbindelse med det nuværende Nordby Fjernvarme.