23948sdkhjf

Oplevelses-fjernvarme på Aarhus Ø

AffaldVarme Aarhus opfører et nyt energianlæg på Aarhus Ø. Bygningen skal bruges til sportsaktiviteter mens en varmepumpe henter energi ud af bugtens havvand.
Et nyt energianlæg på Aarhus Ø skal ikke blot være ren teknik. Anlægget bliver en del af gadebilledet og skal derfor gøre det attraktivt for beboerne at komme forbi og bruge huset til f.eks. sportsaktiviteter.

- Vi vil invitere aarhusianerne til at sætte deres præg på, hvordan det ydre hus og udearealerne skal bruges. Det skal være et aktivt og attraktivt hus uden indhegning, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Varmeforsyning, affaldshåndtering og kabelanlæg på Aarhus Ø bliver samlet i bygningen. Bygningen er først og fremmest et energianlæg med fjernvarmeveksler og en varmepumpe, men skal også sørge for, at dele af den tekniske infrastruktur på Aarhus Ø bliver løst så smidigt som muligt. Energianlægget skal ligge på Hjortholmsvej ved Kystpromenaden og Dagmar Petersens Gade.

Varme fra havvand
Varmepumpen er et innovations- og udviklingsprojekt. Det er nyt at have en stor varmepumpe i et centralt kraftvarmeområde, og teknologien med at lave varme ved hjælp af havvand er også ny. Det lokale Johnson Controls og Teknologisk Institut har udviklet en pumpe, så den kører på damp i første trin og på ammoniak i andet trin.

Anlægget bygges, så det er forberedt til at forsyne store dele af Aarhus Midtby i takt med byudviklingen, det stigende behov for varme og den teknologiske udvikling inden for varmepumper, der henter varme fra havvand.

Linjeføring fra Langelandsgade til Hjortholmsvej
Transmissionsledningen skal forløbe fra Langelandsgade og frem til Hjortholmsvej. Ledningen føres under vejen ved Nørrebrogade, hvor en stor del af ledningsarbejdet allerede er udført som del af det forberedende ledningsarbejde for Letbanen i 2014. Længere fremme krydser ledningen Skovvejen.

Anlægsarbejdet forventes at begynde i slutningen af juni 2015 og ventes færdigt med udgangen af 2016. Ved Skovvejen foregår anlægsarbejdet i skolernes sommerferie i 2016. Arbejdet gennemføres i samarbejde med øvrige ledningsejere og vejmyndighederne i Aarhus Kommune, bl.a. med henblik på at koordinere fremtidige anlægsarbejder langs ledningens forløb.

Økonomi
Anlægsudgifterne til varmeforsyningen til Aarhus Ø er 148 mio. kr. og er budgetteret i AffaldVarme Aarhus´ investeringsplan. Varmepumpeteknologien er ny, og AffaldVarme Aarhus får EU-støtte på 3 mio. kr.

Arbejdet med energianlægget starter i efteråret 2015 og ønskes i drift ved årsskiftet 2016-2017.

Fakta
Udover et varmeveksleranlæg skal bygningen indeholde:

• En varmepumpe, som henter varmen i Aarhus-bugten. Den skal supplere varmen, når elprisen er lav og kan producere 4,0 MWh varme for hver MWh el, den selv bruger.
• En modtagestation for affaldssug.
• Teknikrum for kabelejere i stedet for mindre bygværker spredt ud over Aarhus Ø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11