- Taberne er dem, der skal i banken med hatten i hånden
Der er masser af vækstmuligheder, men modvillige banker forhindrer virksomhederne i at gribe dem. Konsekvensen kan være konkurs, lyder meldingen fra Arbejdsgiverne.
Af Casper Bæhr
Engle og dæmoner
Mikael Tipsmark anbefaler industrivirksomhederne at se sig om efter kapitalfonde og business angels som indgange til frisk kapital. Han advarer dog om, at spare på rådgivningen, idet der også findes dæmoner blandt englene.
- Der er mange faldgrupper, og det kan blive rigtig dyrt at få pengene ind den vej. Man opgiver suverænitet, og så skal aftalen om tilbagekøb være klokkeklar, siger han.
Men med den rette omhu er kapitalfonde og business angels ifølge branchedirektøren en god måde at få tilført kapital, viden og netværk på, men mange virksomheder kender ikke forskellen mellem egenkapital og arbejds- eller driftskapital.
- Solvensen forøges ved at få foretaget indskud som aktie- eller anpartskapital, men også ansvarlige lån tæller her. Det gør, at man bevarer 100 procent ejerskab og låner af eksempelvis business angels for en periode. Det er dyrere at låne, da sikkerheden for disse lån er lav, men til gengæld får man en stærkere og mere solid forretning, der kan foretage de nødvendige tiltag for vækst, forklarer han.
Arbejdsgiverne indbyder selv til tema- og netværksmøder med kapitalfonde og business angels, og Mikael Tipsmark anbefaler også at tage kontakt til de regionale Væksthuse.
Han forklarer, at kreditklemmen spiller en afgørende rolle i, at en stor del af industriens virksomheder forholder sig pessimistisk til fremtiden, mens der gang i produktionen og eksporten hos virksomheder med mere økonomisk handlefrihed.
Mikael Tipsmark anbefaler industrivirksomhederne at se sig om efter kapitalfonde og business angels som indgange til frisk kapital. Han advarer dog om, at spare på rådgivningen, idet der også findes dæmoner blandt englene.
- Der er mange faldgrupper, og det kan blive rigtig dyrt at få pengene ind den vej. Man opgiver suverænitet, og så skal aftalen om tilbagekøb være klokkeklar, siger han.
Men med den rette omhu er kapitalfonde og business angels ifølge branchedirektøren en god måde at få tilført kapital, viden og netværk på, men mange virksomheder kender ikke forskellen mellem egenkapital og arbejds- eller driftskapital.
- Solvensen forøges ved at få foretaget indskud som aktie- eller anpartskapital, men også ansvarlige lån tæller her. Det gør, at man bevarer 100 procent ejerskab og låner af eksempelvis business angels for en periode. Det er dyrere at låne, da sikkerheden for disse lån er lav, men til gengæld får man en stærkere og mere solid forretning, der kan foretage de nødvendige tiltag for vækst, forklarer han.
Arbejdsgiverne indbyder selv til tema- og netværksmøder med kapitalfonde og business angels, og Mikael Tipsmark anbefaler også at tage kontakt til de regionale Væksthuse.
- De virksomheder, som er meget solvente, vinder kapløbet. Og taberne er dem, som er knap så stærke og skal ned i banken med hatten i hånden for at forklare et vækstscenarie, siger Mikael Tipsmark til Energy Supply.
Bankerne kan ikke drive forretningen
Branchechefen harcelerer over de skærpede solvenskrav, som politikerne via Finanstilsynet har pålagt bankerne.
- Bankerne er ikke eksperter i at drive forretning, og det er et problem, når de afviser en god vækstplan, fordi den ikke ligger inden for kreditrammen, siger Mikael Tipsmark.
En repræsentativ undersøgelse, som Arbejdsgiverne har foretaget blandt sine medlemmer, viser, at mere end en tredjedel har oplevet, at de ikke kan få den fornødne likviditet til at føre konkrete vækstplaner ud i livet.
Men bankernes defensive udgangspunkt har også konsekvenser for den daglige drift. Mikael Tipsmark oplever, at pengeinstitutterne overfører solvenspresset til mindre robuste industrivirksomheder, som pludselig risikerer, at kassen smækker i.
- Inden for de sidste 14 dage har en håndfuld medlemmer oplevet, at banken har frosset konti eller undladt at give likviditet til driften, beretter han.
Hvor var banken?
For nyligt arbejdede branchechefen med en jysk virksomhed, der havde en sikker projektordre med 200.000 dokumenterede kroner i dækningsbidrag på bordet. Projektet krævede, at virksomheden skulle lægge 1 mio. kr. ud til blandt andet løn og materialer over en periode på en måned.
Men banken nægtede at komme virksomheden i møde. Ordren var tabt, indtil leverandøren indvilligede i at give den jyske virksomhed udskudt kredit, hvor leverandøren først betales, når kunden har betalt.
Et soleklart tegn på ordrens minimale risiko, mener Mikal Tipsmark. En risiko, som banken bør påtage sig, og et eksempel på, at bankerne - og i sidste ende Finanstilsynet og de folkevalgte politikere - bremser væksten hos industrivirksomhederne.
