23948sdkhjf

Ny direktør fastholder kursen

Tidligere på sommeren fik Aluwind ny adm. direktør. Han overtager langt fra en synkende skude og har da heller ingen planer om at gennemføre de helt store store ændringer.
Tidligere på sommeren tiltrådte tidligere salgsdirektør hos Aluwind Ole Vestergaard Rasmussen stillingen som adm. direktør, der var blevet ledig efter Henrik Jacobsen valgte at skifte til Arkitektgruppen.

Ole Vestergaard Rasmussen har været i Alumeco-koncernen siden 2006 og i Aluwind siden 2009 og har derfor et ret indgående kendskab til koncernen.

- Jeg har siddet i ledergruppen i flere år. Jeg kender alle hjørner af koncernen og den kender mig. Det var derfor ikke svært at tage sidste skridt, fortæller han om skiftet fra salgsdirektør til adm. direktør.

At det var et kendt ansigt, der blev sat i spidsen for forretningen, har også betydet et hurtigt og udramatisk skifte ligesom man ventes at gå en udramatisk fremtid i møde. Henrik Jacobsen efterlod sig nemlig en solid forretning.

- Han har leveret et godt stykke arbejde og nogle gode resultater i de år, han har været her. Derfor følger jeg samme retning. Der kommer ingen kursændringer eller turnarounds, understreger Ole Vestergaard Rasmussen.

Aluwinds hovedbeskæftigelse er udvikling, produktion og levering af komplette løsninger til indmad til vindmølletårne og naceller. Samtidigt har man for år tilbage udviklet aluminium-løsninger til offshore vindfundamenter – men heller ikke på produktsiden har man tænkt sig at foretage ændringer.

- Aluminium-løsningerne til offshore-fundamenter er et område i støt vækst, men det er ikke vores største område og bliver det nok heller aldrig. Men vi har travlt på alle vores fabrikker i Danmark, USA og Kina – det går rigtig godt, så det er den rigtige kurs, vi har fået stukket ud, slutter han.

I det seneste regnskabsår realiserede Aluwind et bruttoresultat på 76,8 mio. kr. og et resultat efter skat på 28,5 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111