23948sdkhjf

Trods protester: Hedensted et skridt nærmere solvarme

Trods naboklager valgte Udvalget for Teknik i Hedensted Kommune igår at sende Hedensted Fjernvarmes solvarmeprojekt videre i den politiske mølle.
Hedensted Fjernvarme ønsker at etablere et 23.000 kvadratmeter stort solvarmeanlæg med tilhørende tekniske anlæg, akkumuleringstank, teknikbygning og vejadgang ved Vestre Ringvej og Hovedvejen i Hedensted.

Et projekt, der har mødt en del modstand fra naboerne, blandt andet fra Grundejerforeningen Skovparken, der i et brev til kommunen udtrykker misbilligelse over projektet.

- Solcelleanlægget vil gøre Hedensted by og vor nærområde til rigets grimmeste. Et 10 meter bredt hegn er ikke afskærmning nok. Det er ikke rimeligt, at vi, der ikke skal bruge fjernvarme skal betale for fjernvarmeværkets gener. Solcelleanlægget kan være en miljøbombe i det vandfyldte areal, det fremgår af indstillingsnotatet. Hvordan skal rengøring af arealerne under og omkring solcellerne foregå? kemisk? , skriver formand for grundejerforeningen Ove Gundersen i et brev pr. 10 juni 2015.

Trods indsigelserne har Administrationen i Hedensted Kommune bedt Udvalget for Teknik om at anbefale Byrådet:
  • At sende varmeprojektforslaget i 4 ugers høring hos Dong Energy
  • At sende forslaget til lokalplanen i 8 ugers offentlig høring
  • At sende forslaget til kommunalplantillægget i 8 ugers offentlig høring
  • At offentliggøre afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene
Bred enighed
På Udvalget for Tekniks møde i går var der bred enighed om at sende sagen videre til byrådet.

- Det er et godt gennemarbejdet og spændende projekt. Der er taget højde for alle risici. Vi er i udvalget stolte over, at man satser på vedvarende energi, og det er en omstilling, vi gerne bakker op om. Derfor var der også bred enighed om at sende projektet videre til byrådet, fortæller Lene Tingleff, formand for Udvalget for Teknik i Hedensted Kommune.

Solvarmeanlægget hos Hedensted Fjernvarme etableres som supplement til det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk og vil på årsbasis kunne levere godt 12.000 MWh, hvilket vil dække ca. 800 husstandes samlede varmeforbrug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073