23948sdkhjf

Minister: Ingen tvivl om at det var skifergas

Folketinget blev ikke forholdt oplysninger i skifergas-sagen, lyder det fra minister. Alligevel skal der udarbejdes en redegørelse.
Flere politikere var igår kaldt i samråd i skifergassagen fra Nordjylland. Heriblandt energiminister Lars Christian Lilleholt og Miljøminister Eva Kjer Hansen. Det skriver TV2 Nord.

Ifølge de nordjyske politikere, blandt andre Bjarne Laustsen blev skifergasprojektet i Dybvad gennemført uden at kommuner og Folketingets Energiudvalg var blevet ordentligt informeret. Tilsyneladende blev det ved vedtagelse af projektet holdt hemmeligt for politikerne, at der var tale om et skifergasprojekt.

Energiminister Lars Christian Lilleholt mener dog ikke, at Folketinget blev forholdt oplysninger.

- For mig var der ingen tvivl om, at det var skifergas vi gav tilladelse til og den viden havde jeg blandt andet fra avisartikler, siger Lars Christian Lilleholt.

Under gårsdagens samråd blev det besluttet at miljøminister Eva Kjer Hansen skal udarbejde en redegørelse, der skal besvare eventuelle nye spørgsmål om skifergas. Samtidig besluttede Folketingets Energi udvalg at indkalde til en høring om emnet, når redegørelsen foreligger.

Læs hele artiklen på TV2 Nord
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088