23948sdkhjf

Rambøll laver fjernkøling i Mekka

Rambøll har netop vundet et af verdens største fjernkølingsprojekter. Det skal ligge i Mekka og her skal 150 MW strøm producere 500 MW køling.
Rambøll har netop underskrevet en kontrakt på et stort fjernkølingsprojekt i Mekka i Saudi-Arabien. Projektet bliver et af verdens største fjernkølingsprojekter.

I løbet af de sidste otte år er 3.600 faldefærdige bygninger revet ned i Mekka for at gøre plads til en ny central fodgængerrute. The King Abdul Aziz Road Project er 3,65 km lang, i gennemsnit 320 meter bred og strækker sig fra byens udkant til Den hellige moské. Projektet omfatter opførelse af to veje, en metrolinje, en stor moské og over 200 bygninger, der skal huse mere end 100.000 mennesker. Rambøll står som teknisk rådgiver for fjernkølingsprojektet og vil levere konceptuelt design, kravspecifikationer og udbud.

- Dette er et meget spændende projekt. Projektet får brug for 150 MW strøm til at producere 500 MW køling, og det har en væsentligt effekt på el-nettet. Vi vil i første omgang finde det optimale koncept, hvor vi vil bestemme typen og antallet af fjernkølecentralerne, rørsystemet og bygningstilslutningerne. I fase to vil vi hjælpe kunden med udbud og valg af entreprenør, siger Jens Ole Hansen, leder af Rambølls afdeling for international fjernkøling.

Det samlede byggeri dækker et område på 6,3 millioner m2 og tidsrammen for projektet er ca. 10 år. Kunden er Umm Al Qura for Development & Construction Company.

Det nye King Abdul Aziz Road Project forventes at kunne forbedre forholdene omkring pilgrimsaktiviteterne under Hajj.

Artiklen er en del af temaet Fjernkøling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129