23948sdkhjf

Repowering og genbrug i Klim Vindmøllepark

22 nye møller har erstattet 35 ældre møller i Klim Vindmøllepark. Samtlige møller er nu sat i drift - Og alle materialer fra de 35 gamle møller genanvendt.
35 ældre vindmøller er erstattet af 22 stk. 3,2 MW-vindmøller. Det betyder, at der i dag flyder ca. 70 MW eller det samme som 256 millioner kilowattimer fra Klim Vindmøllepark, hvilket er tre gange så meget som tidligere.

Det betyder også, at de 35 møller er skiftet ud med 22 nye møller, der med sine 149,5 meter er mere end dobbelt så høje som de gamle på 67 meter. Arbejdet med Klim Vindmøllepark har vist sig at være et skoleeksempel ikke bare på repowering og forholdet til lokalbefolkningen men også på genbrug.

- Vi har involveret kommune og lokalbeboere i processen allerede fra starten, og vi har fået meget få og kun mindre klager. Det er helt usædvanligt for så stort et projekt som dette, siger kommunikationschefen hos Vattenfall Arne Rahbek.

Alt genbruges
De 350 tons armeringsjern fra de gamle vindmøller er sendt til omsmeltning, mens andre materialer er solgt som reservedele i Italien og Irland. De gamle vindmøllesokler er sprængt i stykker og resultatet blev 13.000 tons beton, der nu anvendes som vejmateriale i området.

Vattenfall har anvendt 90 stænder dynamit for at sprænge hver vindmøllesokkel.

- Ved at sprænge bundpladerne væk har vi sparet tid og minimeret støjgenerne. Hvis vi havde valgt at bore eller hamre pladerne væk, ville det have støjet mere og længerevarende, fortæller Arne Rahbek.

Tilfredse nordjyder
Også hos det nordjyske erhvervsnetværk for virksomheder i vindmølleindustrien Hub North er man positivt overrasket over den måde arbejdet med havmølleparken er grebet an på - lige fra genbrug til dialog med beboerne i området.

- Klim Vindmøllepark er med til at markere Nordjylland som et sted i landet, hvor vi tænker innovativt og grønt. Vi har nogle af de allerbedste geografiske vilkår for at være i front på vindenergiområdet. Det glæder mig hver gang, vi lægger jord til fremskridt for miljøet, og lokalbefolkningen bakker op om det, siger Henrik Wadmann, projektleder i Hub North.

Klim Vindmøllepark består af 22 møller, hvoraf én er ejet af en lokal investor.




.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103