23948sdkhjf

60 MW solcellepark tilsluttet

Kort før jul blev den gigantiske solcellepark på 60 MW ved Lerchenborg Gods tilsluttet. Parken skal nu være springbræt for flere projekter i Danmark, lyder det fra virksomheden bag tyske Wirsol.
Det var den tyske solcelleaktør Wirsol, der kort før jul kunne melde færdigt arbejde. Dermed var solcelleparken ved Lerchenborg Gods efter bare fem måneders byggetid klar til at blive tilsluttet elnettet.

Parken på 248.730 solcellepaneler fra virksomheden Astroenergy og de 1.750 invertere fra SMA er således installeret på et 80 hektar stort areal ved det sjællandske gods Lerchenborg. Og netop placeringen af parken er helt i top, siger direktør hos Wirsol Peter West.

- På grund af den høje indstråling og de vedvarende vinde til nedkøling af modulerne er parken fremragende placeret, siger han.

En anden fordel er den umiddelbare nærhed til aftagerne af strømmen fra parken.

Parken skal nemlig forsyne godt 30.000 husstande med strøm om året.

Ud over at være den største park Wirsol nogensiden har opført, skal den også fungere som springbræt for flere projekter på dansk grund i 2016. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.


Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078