23948sdkhjf

Fem mænd tiltalt for handel med fiktive solceller

Fem forretningsmænd er tiltalt for at have handlet med fiktive solceller i forsøget på at svindle sig til et større millionbeløb.
Det er to virksomhedsejere fra Frederiksværk og Hundested samt virksomhedsejere fra Midtsjælland og Sverige, der i denne uge stilles for retten tiltalt for handel med fiktive solceller, groft momssvig for henholdsvis 9, 6 og 28 mio. kr. og ét forhold for dokumentfalsk. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Specialanklager i Nordsjællands Politi, Thomas Raaberg-Møller, kalder sagen for en moms-karrusel.

- De har indsendt oplysninger til Skat om, at deres firmaer har negativ moms og derfor skal have penge tilbage i skat. Men de oplysninger er forkerte. Det er fup og fiktivt. De har sendt fiktive fakturaer af sted på, at der er handlet og købt solceller, men det er i virkeligheden en moms-karrusel. De forsøger at udnytte, at Skat betaler penge tilbage, hvis man har mere købsmoms end salgsmoms, siger Thomas Raabjerg-Møller, specialanklager ved Nordsjællands Politi, der fortæller til avisen, at der i følge de tiltaltes bankoplysninger ikke er købt en eneste solcelle.

Politiet begyndte sin efterforskning i 2012, men meget arbejde med ransagninger, omfattende bilagsmateriale og computer-tjek er blandt årsagerne til, at sagen først ender i retten nu.

Retssagen løber frem til den 8. januar, hvor der bliver afsagt dom i sagen.


Originalartikel
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078