23948sdkhjf

Væltet vindmøllepram gav frygt for olieudslip

Ud for kysten i Hvide Sande er vindmølleprammen Sea Worker væltet. Beredskabet frygtede i første omgang for olieudslip.
Den 27. januar forsøgte man at bugsere vindmølleprammen Sea Worker fra Frederikshavn til Esbjerg, men på grund af uvejr sprang trosserne, hvorefter man evakuerede mændene ombord og lod prammen gå på grund.

Og der, på grund, har vindmølleprammen, der går under navnet Sea Worker, stået under observation indtil nu – men onsdag fik den hårde blæst den væltet den omkuld.

Beredskabet indkaldte derfor den lokale beredskabsstab på politigården i Holstebro. Derudover er både Beredskabstyrelsen og et miljøskib fra Esbjerg tilkaldt. Samtidig er det miljøskib, som har overvåget vindmølleprammen siden den gik på grund, til stede.

Bekymret for olieudslip
De første bekymringer gik på olieudslip, da der ombord på prammen befinder sig 178.000 liter diesel, men dem maner beredskabschefen i jorden.

- Man vurderer ikke, at der er den helt store fare for, at der sker en olieforurening, som tingene er nu, sagde beredskabschef i Brand & Redning MidtVest, Kim Bjerg Vemmelund i går ved 16-tiden i en pressemeddelelse på Danske Beredskabers hjemmeside.

Vragdele fra Sea Worker er begyndt at drive i land og ligger spredt over mange kilometers kyststrækning.

- Vi har været nødt til at bede hjemmeværnet om hjælp til at bevogte stranden, fordi der er enkelte personer herude, som ikke er klar over, at man ikke må tage vraggods, siger Kim Bjerg Vemmelund.

Når vejret tillader
I en pressemeddelelse på A2Seas hjemmeside oplyses det, at man har sendt et special-team og et special-fartøj ud til prammen. Derudover har man kørt et fartøj i stilling, klar til at rykke ud fra Hvide Sande Havn, om nødvendigt.

- Næste skridt er at fjerne al olie og brændstof fra Sea Worker, så snart vejret tillader det, skriver A2Sea.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078