23948sdkhjf

Varmen bliver lidt sjovere i Søndersø

Overskudsvarmen fra chips-produktionen på Kims-fabrikker i Søndersø strømmer i dag tirsdag ud til 220 forbrugere. I næste måned gælder det varmen fra wienerbrødsproducenten Mette Munch.
Tirsdag den 17. maj 2016 åbner chipsfabrikken KiMs i Søndersø op for hanerne og lader overskudsvarmen strømme ud til Fjernvarme Fyns forbrugere i Søndersø.

Overskudsvarmen fra Kims eller Orkla Confectionary & Snacks, som virksomheden officielt hedder, dækker samlet set en lille del af varmebehovet hos Fjernvarme Fyn men en stor del af varmebehovet i Søndersø.

- Varmen fra chipsproduktionen dækker meget lidt af vores samlede behov, men anlægget hos Kims kommer til at producere 4000 MW/h om året, hvilket svarer til 220-230 husstands forbrug, fortæller kundecenterchef Allan Stihøj.

Fjernvarme Fyn og Kims har tilsammen investeret 1,5 mio. kroner i projektet.

Mere overskudsvarme
I alt bidrager overskudsvarme fra blandt andre Albani Bryggerierne, jernstøberiet Tasso, dåsefabrikanten Glud & Marstrand med 1 procent af det samlede varmeforbrug hos Fjernvarme Fyn, og det stopper ikke her.

- Det næste overskudsvarmeprojekt, der kommer, er hos kageproducenten Mette Munch på Odense Havn. Det er næsten færdigt. Vi regner med at den første varme strømmer i løbet af juni-måned, fortæller Allan Stihøj, der samtidig afslører, at der er flere projekter på vej.

- Vi har andre projekter i pipelinen, men vi har ikke skrevet kontrakt endnu, slutter han hemmelighedsfuldt.

Når ventilerne på Kims-fabrikken åbner tirsdag er alle borgere i Søndersø inviteret på champagne og chips, mens der vil være mulighed for at få et glimt af den pumpestation, der er installeret for at overskudsvarmen overhovedet kan strømme ud i fjernvarmenettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095