23948sdkhjf

Tommerup får al sin varme fra solen

- i hvert tilfælde indtil september.
Tommerup By Fjernvarme (Tommerup By) og Tommerup Station Fjernvarme (Tommerup Station) har netop sat deres nye 15.200 kvadratmeter store solvarmeanlæg i drift. Og det skal levere al varmen til begge fjernvarmeforsyninger indtil september.

- Det har leveret al varmen til os i et par uger nu og det kører fint, fortæller varmemester Per Krogkær fra Tommerup By om solvarmeanlægget, der er leveret af Arcon Sunmark.

Tjæreborg Industri har stået for opbygning, rørlægning og styring. FV Rørteknik har opført akkumuleringstanken.

Tommerup Fjernvarme I/S, som de to fjernvarmeselskaber kalder sig, når de slår sig sammen, har investeret 34 mio. kroner i anlægget.

25 procent af behovet
At varmebehovet kan dækkes udelukkende af solvarmeanlægget her i sommermånederne betyder, at Tommerup By Station har fået lidt længere tid til at få efterset fliskedlen.

- Fliskedlen bliver renoveret hvert år. Normalt har vi kun en uge til det, men i år har vi lidt længere tid takket være solvarmen, forklarer Per Krogkær.

Før solvarmeanlægget fik Tommerup By al sin varme produceret på fliskedlen, mens Tommerup Station fik den varme, der ikke kom fra fliskedlen i Tommerup By, produceret på en gaskedel.

Nu skal solvarmeanlægget dække 25 procent af det samlede behov.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063