23948sdkhjf

Ziton skal udskifte Dong-reservedele til havs

En tre-årig rammeaftale omfatter både danske havmøller og andre af Dong Energys vindmølleparker i Danmark og Storbritannien.
Den europæiske O&M-tjenesteudbyder på markedet for havmøller Ziton har netop indgået en rammeaftale om udskiftning af vindmøllekomponenter med Dong Energy

Aftalen er en treårig rammeaftale og omfatter levering af ydelser i relation til udskiftning af hovedkomponenter på havmøller, der ikke længere er dækket af en OEM-garanti.

Ziton vil den forbindelse stille rederiets jack-up-kranskibe til rådighed til udskiftning af hovedkomponenter på danske vindmølleparker, som drives af Dong Energy. Den treårige aftale
omfatter også andre af Dong Energys vindmølleparker i Danmark og Storbritannien og kan forlænges til fem år.

Typiske O&M-opgaver vil omfatte udskiftning af vinger, rotorer, vingelejer, hovedlejer, gearkasser, generatorer og transformere samt andre opgaver, hvor der er behov for en stabil hejseplatform. Projekterne vil omfatte leverance af projektledelse, udarbejdelse af Projektplaner, herunder analyser, driftsplaner og hejseplaner for den enkelte park, hejsning og supervision samt design og fremstilling af lastsikringsløsninger.

- O&M spiller en afgørende rolle for fremtidens havvindbranche. I takt med at garantien på havmøller udløber, er det naturligt for ejere som Dong Energy at kaste et nærmere blik på deres O&M-strategier. Vi har mange års erfaring inden for alle aspekter af O&M-planlægning og -håndtering, og denne aftale er en tydelig anerkendelse af vores evne til at hjælpe
havmølleparker med at reducere driftsomkostningerne, siger Thorsten Jalk, adm. direktør for Ziton.

Thorsten Jalk forklarer betydning af aftalen for havvindbranchen:

- Rammeaftaler af denne type er vigtige for hele branchen, fordi de skaber en kommerciel ramme, som tjenesteudbydere kan udnytte til at anlægge et langsigtet perspektiv, der kan bidrage til en bæredygtig reduktion af omkostningerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125