Halvfærdig PSO-løsning bremser udviklingen
PSO-betalingen skal på Finansloven. Det fremgår af Finanslovsudspillet for 2017. Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet har ellers tidligere peget på, at det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at finansiere hele PSO-omkostningen via indkomstskatten. Den samfundsøkonomiske gevinst er af skatteministeriet beregnet til 2,3 mia. i 2020.
I udspillet skal finansieringen ikke ske via højere bundskat, men via ”det økonomiske råderum” der fuldt indfaset skal finansiere PSO-udgiften på omkring 8 mia. kroner årligt. Det skal dog bemærkes, at det rigtige tal er godt 5 mia. kroner i 2017, når dynamiske effekter medregnes, jf. svar fra skatteministeren fra 8. april 2016.
Desværre er der malurt i bægeret, idet PSO-betalingen på elregningen kun flyttes gradvis væk over seks år. Det betyder, at startskuddet til grønne forsyningsformer som varmepumper i fjernvarmen forsinkes markant.
Hvis PSO først endeligt udfases af elregningen om seks år, betyder det, at de decentrale kraftvarmeværker, som skal have fundet en erstatning for de urentable naturgasfyrede kraftvarmeværker, nu sikkert risikerer at vælge en anden forsyningsform end varmepumper. I bedste fald får vi først kickstartet de store varmepumper i fjernvarmen efter 2022.
Så i stedet for at sælge vindstrøm billigt til udlandet, kunne man med forslaget sætte gang i udbygningen af store eldrevne varmepumper i fjernvarmen, så vi kan bruge vindmøllestrømmen samfundsmæssigt bedst muligt herhjemme. Trods et politisk ønske om at få flere varmepumper i fjernvarmesystemet, opføres der trods rejsehold og andre gode initiativer stort set ingen varmepumper i fjernvarmen.
Når der ikke er penge til en fuld fjernelse af PSO-betalingen på elregning fra nytår, kunne man i stedet for en langsom reduktion af PSO-betalingen for alle elforbrug, udvælge de højst prioriterede grønne initiativer. Disse er varmepumper og elvarmeforbrug i den el-intensive industri. Ved stort set alt andet elforbrug er der reelt set ikke ret meget grøn omstilling eller CO2-reduktion at hente.
Dansk Fjernvarme og Grøn Energi har på baggrund af en afgiftsanalyse foretaget af Ea Energianalyse fået beregnet PSO-konsekvenser, hvor det alene er industri og varmepumper, som PSO-betalingen straks fjernes fra.
Forslaget var at fjerne PSO’en fuldstændigt for de konkurrenceudsatte erhverv og el-til-varme-løsningerne, men ikke i første omgang for elforbrug, hvor der ikke umiddelbart er substitutionsmulighed. Det gælder fx el til husholdningers køleskabe, cirkulationspumper og lys. I stedet prioriteres områder, hvor man gerne ser fossile brændsler udskiftet med grøn elektricitet. Det gælder bl.a. varmepumper i fjernvarmen og i industrien.
Hovedresultatet af analysen er, at det blot koster 0,6 mia. kroner at omlægge PSO for elvarme og elintensiv industri i stedet for de godt 5 mia. kroner, som det vil koste at omlægge hele PSO’en.
Derfor bør regering og Folketing sørge for hurtigst muligt at fjerne PSO fra elregningen for de konkurrenceudsatte erhverv og el-til-varme-løsningerne samtidig med, at den energispareaftale, som en række brancheorganisationer har fremlagt, kommer i hus. Heri indgår også, at besparelser fra etablering af store varmepumper i fjernvarmesektoren kan regnes med i selskabernes energispareforpligtelse. Det vil for alvor kickstarte varmepumpeudbygningen i Danmark.
