23948sdkhjf

Vestas klar med nye, tunge våben

Vestas er klar med to nye våben, der skal sikre den danske vindmøllegigants fortsatte dominans på det rødglødende amerikanske vindmarked.

Ifølge en intern og fortrolig markedsstrategi, som Finans er i besiddelse af, står Vestas på spring til at løfte sløret for to nye vindmøllemodeller baseret på teknologien bag selskabets storsællert på det amerikanske landvindmarked – den populære 2.0 megawatt (MW) mølle.

Jacob Pedersen, chefanalytiker i Sydbank, ser de nye mølletyper som et stærkt Vestas-våben i konkurrencen om fremtidige ordrer fra amerikanske kunder.

- 2 MW-møllen har været en kæmpe succes for Vestas i USA. Der er ingen tvivl om, at de nye møller vil være med til at styrke Vestas’ markedsposition, fordi de nye mølletyper gør det billigere at producere vindenergi, siger Jacob Pedersen.

I 2016 stod USA for 35 procent for alle annoncerede Vestas-ordrer. I 2015 var tallet 32 procent.

Udsigten til et aggressivt mølleudspil fra Vestas kommer ikke bag på Steen Broust Nielsen, partner i analysehuset Make Consulting.

- Nye møller med en endnu større rotordiameter er i overensstemmelse med vores forventninger til, hvilken vej vindmølleproducenterne skal gå, hvis de skal have en betydelig position på det amerikanske marked, siger Steen Broust Nielsen til Finans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221