23948sdkhjf

Solceller skal spare energi på Øresundsbroen

Øresundsbro Konsortiet leder løbende efter nye måder at mindske Øresundsforbindelsens energiforbrug på, og nu vil man sammen med Svedab, som ejer landanlæggene, finde en mere miljøvenlig energikilde til dækningen af broens strømforbrug.

Derfor er der nu indsendt en ansøgning om byggetilladelse til et 4.300 kvadratmeter stort solcelleanlæg.

- Opgaven er i første omgang at bidrage med el til Øresundsbro Konsortiets strømforsyning. Vi regner med, at vi kan mindske energiforbruget med op til 10 procent, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

Strømforbruget går i dag til betalingsstationen og administrationsbygningerne på Lernacken til belysning langs motorvejen og til pumper, ventilation, sikkerhedssystemer og belysningen i tunnelforbindelsen.

Placering & investering
Solcellepanelerne skal placeres mellem nord- og sydsiden af betalingsanlægget, og ligge mindst tre meter fra kørebanen, bag autoværn og vejbelysning.

-  Vi er klar over, at placeringen af solcellepaneler langs motorvejen og ved betalingsanlægget muligvis kan blive en udfordring i forhold til trafiksikkerhedsreglerne. Men vi er sikre på, at vi kan finde en løsning sammen med de relevante myndigheder, så projektet kan blive realiseret. Vi vil arbejde videre med risikoanalyser, når byggetilladelsen er blevet godkendt, siger Bengt Hergart.

Anlægget vil fuldt udbygget være på 700 kWp og Øresundsbro Konsortiet forventer at investere 8000 danske kroner pr. installeret kWp. 

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094