Logstor slog et slag for fjernkøling
Den nordjyske producent af fjernvarmerør forsøgte at overbevise sundhedsminister Jakob Axel Nielsen om, at fjernkøling er en oplagt mulighed, når der skal bygges nye sygehuse.
- Der er jo kun fordele ved at benytte fjernkøling frem for almindelig aircondition, siger Logstors direktør Preben Tolstrup til Nordjyske Stiftstidende.
Han påpeger, at fjernkøling er en økonomisk fordel, idet det giver et lavere elforbrug, og samtidig er det en fordel, fordi det nedsætter CO2-udslippet.