Politiker henter inspiration i Danmark
Senior-politiker fra Senegal henter inspiration i Danmark, som han anser som foregangsland for sol- og vindenergi.
Han og hustruen var på besøg for at hente inspiration med hjem til Senegal, hvor man ønsker at satse på både sol- og vindenergi.
- Vi har stor respekt for Danmark, der får 20 procent af sin energi fra solfangere og vindkraft, og det er den eneste rigtige vej at gå for Senegal, sagde Habib Thiam, til Hillerød Posten.
I Senegal vil det være ideelt at satse på små decentrale anlæg, fordi landet er så stort.