23948sdkhjf

Anlægsarbejde til Sprogø havmøllepark starter nu

I dag begynder anlægsarbejdet på havet nord for Sprogø til de syv havvindmøller, som skal gøre Sund & Bælt selvforsynende med grøn strøm inden udgangen af 2009.
Sund & Bælt har afventet afslutningen på marsvinenes yngleperiode d. 10. august og en anlægstilladelse fra Energistyrelsen, som nu er givet.

Når arbejdet går i gang, sker det fra en specialbygget pram, som graver ud til de syv fundamenter. I alt skal 9.000 m3 havbundsmateriale afgraves.

I starten af september forventes betonfundamenterne herefter installeret på stenpuder i de udgravede huller ca. 2½ m under havbunden. Fundamenterne er støbt i den polske havneby Swienoujcie, hvorfra de sejles til Sprogø på en enorm pram.

Delene til de syv Vestas møller samles på forhånd i Kalundborg havn og sejles ud på havet, hvor de installeres på fundamenterne. Møllerne forventes klar til test i slutningen af oktober.

Under hele anlægsarbejdet vil der være fokus på miljøet for at sikre, at de opstillede miljømæssige myndighedskrav til projektet overholdes. Blandt andet vil områdets store bestand af marsvin blive fulgt via et overvågningsprogram for at registrere påvirkninger af dyrenes levevilkår i området. Denne opgave udføres af Danmarks Miljøundersøgelser.

Vindmøllerne er en vigtig del af Sund & Bælts klimastrategi og har til hensigt at intensivere koncernens indsats for klimaet og bidrage til at sætte en grønnere dagsorden i Danmark.

Havmølleparken nord for Sprogø vil årligt producere 66 mio. kWh. Det dækker det samlede energiforbrug til drift af alle Sund og Bælts infrastrukturanlæg. Sund & Bælt bliver hermed et af de første infrastrukturselskaber i Danmark, hvis anlæg er CO2 neutrale.

I anlægsperioden vil byggeprojektets styregruppe have til huse i den tidligere udstillingsbygning ved betalingsanlægget i Halsskov.

Arbejdsområdet på havet omkring møllerne vil være afspærret af hensyn til sikkerhed i perioden august til december 2009.

Kilde: Sund & Bælt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078