Fusion mellem fjernvarmeværker snart en realitet
Vesthimmerlands kommunes plan- og miljøudvalg har netop givet sit ja til en fusion mellem fjernvarmeværkerne i Hornum og Aars. Nu mangler værkerne bare byrådets velsignelse.
Indtil videre har plan- og miljøudvalget godkendt projektet - nu mangler bare byrådet.
Grunden til at de to varmeværker ønsker at fusionere er, at ressourcerne på affaldsforbrændingsanlægget i Aars skal udnyttes bedre og også forsyne fjernvarmeforbrugerne i Hornum med varme. En endelig gennemførelse af projektplanen vil medføre en etablering af en transmissionsledning mellem de tekniske anlæg i Aars og Hornum.
Fusionen vil endvidere medføre en brændselsomlægning for forbrugerne under Hornum Fjernvarme fra naturgas til affaldsvarme.
Fusionen betyder dog, at Hornum Fjernvarme nedlægges, da Aars Fjernvarmeforsyning fortsætter som det ansvarlige selskab.
Kilde: Nordjyske.dk