23948sdkhjf

Energiproducenter vil fordoble brugen af biomasse

I løbet af de næste fem-seks år vil brugen af biomasse på de danske kraftværker fordobles. Det åbner nye forretningsmuligheder for landbruget.
I dag afsætter landbruget kun lidt over halvdelen af den halm, der potentielt set kunne udnyttes til energiproduktion. Men det skal der nu laves om på. Inden for de næste fem-seks år skal anvendelsen af biomasse på de danske kraftværker fordobles.

Hos organisationen Landbrug & Fødevarer er man glad for efterspørgslen, men samtidig er man klar over, at halmen kommer i benhård konkurrence med andre typer af biomasse såsom træflis og træpiller.

Landbruget afsætter i dag 1 mio. tons halm til energiselskaberne Dong og Vattenfall, hvilket kun er lidt over halvdelen af den egentlige produktion af halm, der svarer til en energiproduktion på 30 petajoule.

- Vi forventer kun en svag stigning på kort sigt, hvor vi bl.a. skal konkurrere med træflis. Til gengæld ser vi flere anvendelser, når vi kommer lidt længere frem. Det geniale er, at halmen også kan bruges til f.eks. bioetanol eller andre olieprodukter, hvor vi som en ekstra gevinst også kan få produkter ud, som kan bruges til foder, siger Søren Korsholm fra organisationen Landbrug & Fødevarer.

Dong og vattenfall planlægger i de kommende år at ombygge godt ni kulfyrede blokke på deres kraftværker til biomasse.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141