Lækageovervågning skaber tryghed hos varmekunder
På Feldborg-Haderup Kraftvarmeværk glæder driftsleder Svend Jensen sig over, at varmeværket står stærkt i fjernvarmekundernes bevidsthed. Det skyldes, at varmeværket ikke blot leverer fjernvarme, men tillige kan tilbyde en tryghedsskabende service i form af lækageovervågning.
Af For ca. tre år siden investerede Feldborg-Haderup Kraftvarmeværk i nye varmemålere og et radionetværk til automatisk fjernaflæsning. Den primære årsag var, at driftslederen så kunne få månedlige aflæsninger af varmeforbruget uden at skulle besøge forbrugerne.
Lækageovervågning en håndgribelig fordel
Men den automatiske aflæsning har givet en række ekstra muligheder for informationsindsamling, og især lækageovervågning har vist sig at være en håndgribelig service, som er med til at styrke varmeværkets rolle i lokalsamfundet.
Det seneste eksempel er fra foråret 2009, hvor en ejendom i Feldborg havde en regulær sprængning i fjernvarmeinstallationen. Beboerne var en sen aften på vej i seng, da driftsleder Svend Jensen ringede og meddelte, at de havde et problem. Kort efter var han til stede på ejendommen. Han fik åbnet ind til krybekælderen, hvorfra der væltede damp ud fra det 80º varme vand, som fossede ud. Der blev hurtigt lukket for tilførslen, og dagen efter kunne smeden udskifte de tærede rør. Regningen blev sendt til forsikringsselskabet; og beboerne var dermed blot tilskuere til noget, der kunne have udviklet sig til en katastrofe med store skader på deres hus til følge.
Grunden til, at driftsleder Svend Jensen kunne være til stede på ejendommen, før end beboerne selv opdagede noget, skal findes i de nye fjernvarmemålere og det automatiske aflæsningssystem, som varmeværket har kørt med i ca. tre år.
500-kamstrup-målere i et radionetværk
I alt har Feldborg-Haderup Kraftvarmeværk installeret i omegnen af 500 Kamstrup-målere, som er koblet sammen i et radionetværk. Hver måler er udstyret med et radiomodul, som transmitterer forbrugsdata til en centralt placeret koncentrator. Fra koncentratoren sendes dataene via GSM-nettet videre til en server, som befinder sig på Kamstrup i Skanderborg.
Kamstrup drifter systemet, og for Svend Jensen, som er ene mand på de to kraftvarmestationer i henholdsvis Feldborg og Haderup, er det ideelt:
- Jeg har intet med driften at gøre, men får blot tilsendt informationer. Fra Kamstrup får jeg besked om, hvis der skal skiftes et modul eller monteres en antenne et enkelt sted; og det fungerer upåklageligt.
Blandt de data, som målerne indsamler, er både det aktuelle og det akkumulerede forbrug, som driftslederen kan aflæse direkte fra en computer på varmeværket.
Baggrunden for lækageovervågningen er, at målerne registrerer det aktuelle flow. Et normalt flow ligger på 50-70l/time. Hvis flowet overstiger 300l/time sender systemet automatisk en lækalarm til serveren.
Den første til at modtage alarmen pr. sms er driftslederen, som så kan tage ud til installationen. I det aktuelle tilfælde var flowet på ikke mindre end 1200l/time. Men en hurtig indsats sikrede, at der kunne lukkes for vandet efter blot 20 minutter. Svend Jensen modtog alarmen kl. 21.45, hvilket jo egentlig er et godt stykke uden for normal arbejdstid. Men som han pointerer: ”
- Det er vigtigt, at reagere hver gang, jeg får en sms, også hvis det er midt om natten eller om søndagen. Ellers er det ikke noget værd. Men det er godt at kunne yde den service også. Det giver varmeværket en helt anden form for tilstedeværelse i lokalsamfundet. Ofte er der dog tale om falske alarmer, forstået på den måde, at der ikke er tale om en lækage, men om vvs-arbejde, hvor der tappes vand af systemet.
Tre alvorlige lækager på to år
Svend Jensen har opdaget tre alvorlige lækager på to år, hvoraf denne absolut var den værste.
Tidligere opdagede man i mange tilfælde slet ikke de små lækager, siverterne, som de kaldes, men systemet her er så fintfølende, at det også opfanger dem. Så kommer der en alarm pr. e-mail, og han kan kontakte forbrugeren og sige, at de bør se på det i nær fremtid.
I et tilfælde havde en smed koblet den ene streng uden om måleren. Det resulterede i at man på varmeværket modtog omkring 50 alarmer i løbet af to timer.
- Men hellere rykke ud en gang for meget end en gang for lidt, som Svend Jensen siger. Ved de gamle målere skulle lækager opdages på stedet, og da der kun blev aflæst en gang om året, var det ofte på baggrund af forbrugerens mistanke og egne daglige aflæsninger, at lækager blev opdaget.
Nu kører Kamstrup en permanent driftsovervågning, hvor der holdes øje med både flow- og temperaturfølere i realtid. Svend Jensen er glad for samarbejdet med Kamstrup. Der er en god dialog med driftsafdelingen, som kan fortælle, om der eventuelt er behov for at sætte ekstra routere eller antenner op til at forstærke radiosignalet. Målerne skal indtrimmes, så de sender med et så stærkt signal som muligt; men når først de er indtrimmet, så kører systemet af sig selv. For driftslederens vedkommende består vedligeholdelsesarbejdet i af og til at skifte et radiomodul.
Med det nye system aflæses målerne en gang om måneden. Tidligere kun en gang om året, og da alene med henblik på afregning. Men nu er der ikke brug for at tage ud til målerne for at aflæse, så der kan på en gang spares ressourcer og hentes flere informationer. Den hyppigere aflæsning har blandt andet også betydet, at varmeværket bedre kan estimere produktionen. Varmeværket har således kunnet sænke fremløbstemperaturen fra 80º til 71º. Det har faktisk betydet en stor økonomisk besparelse.
Så alt i alt vurderer Svend Jensen, at investeringen i målere og radionetværk er tjent hjem i løbet af tre år.
Kilde: Kamstrup
