23948sdkhjf

Energiaftale presser små varmeværker

Den nye energiaftale betyder, at landets fjernvarmeværker skal bruge 2% mindre energi hvert år fra nytår. Det bekymrer bestyrelsen hos fjernvarmeværket i Hammershøj. Her mener man, at de små varmeværker presses.
Bestyrelsen hos Hammershøj Fjernvarmeværk forsøger i øjeblikket at finde en holdbar måde at tackle de nye udfordringer på.

Det er Tv/Midt-Vest, der har sporet usikkerheden blandt de små fjernvarmeværker. Stationen har talt med seks varmeværker, og alle kritiserer den nye aftale. Det er især den årlige besparelse på 2%, der skaber røre i andedammen.

- Vi skal spare 160 megawatt varme. Det svarer til hele forbruget i mere end 10 parcelhuse her, ud af de 360 der er. Og det tror vi ikke på ,er realistisk, og slet ikke år efter år efter år, indtil 2020, siger formand for Hammershøj Fjernvarmeværk, Flemming Kammersgård til tv-stationen.

I aftalen indgår det, at man kan købe sig til kvoter, såfremt man ikke selv kan leve op til den årlige besparelse. Det kan blive løsningen for Hammershøj Fjernvarmeværk, lyder det fra Flemming Kammersgård.

Organisationen Dansk Fjernvarme forstår de små varmeværkers frustration og opfordrer dem til at samarbejde med større varmeværker eller professionelle håndværkere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095