23948sdkhjf

Mærsk køber oliefelter i den Mexicanske Golf

Mærsk Olie og Gas har indgået aftale med Devon Energy Production Company om at overtage udvalgte oliefelter i den Mexicanske Golf.
Aftalen vedrører 50% af rettighederne i Cascade-feltet og 25% af rettighederne i hvert af felterne Jack og St. Malo. Maersk Oil betaler et kontant vederlag til Devon på USD 1,3 mia. Forud for produktionsstart påregnes der yderligere investeringer i størrelsesordnen USD 1,3 - 1,8 mia., der forventes at stige til USD 4 mia. over tid.

Cascade feltet, hvor Petrobras er operatør, forventes at påbegynde produktion i 2010, og Jack og St. Malo felterne, hvor Chevron er operatør, forventes at påbegynde produktion i 2014. Felterne befinder sig på dybt vand med reservoirer i dybereliggende tertiære lag, og Maersk Oil forventer, at deres andel af udvindingerne fra de tre felter tilsammen udgør mere end 200 mio. tønder
olieækvivalenter.

- Maersk Oil er en vigtig del af vores portefølje, og som vi har sagt tidligere, så ønsker vi at investere i vores olieforretning. Vi har derfor set efter, og er stadig på udkig efter, investeringsmuligheder i de områder, hvor vi allerede er aktive inden for produktion eller efterforskning, udtaler Nils S. Andersen, CEO i A.P. Møller - Mærsk A/S.

Han fortsætter:
- Aktivitetsniveauet i den Mexicanske Golf, hvor vi i øjeblikket vurderer vort Buckskin fund. Ved at overtage Devons aktiviteter, som også er på dybt vand og med tidlig produktion, får vi værdifuld indsigt i dybe havdybder. Denne aftale udgør en betydelig langtidsinvestering, som forventes at levere et godt afkast til A.P. Møller - Mærsk A/S.



Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078