23948sdkhjf

Nord Stream får tilladelse til at krydse tysk territorialfarvand

Nord Stream AG modtog før jul tilladelse til at anlægge den 50 km lange sektion af den i alt 1.223 km lange naturgasrørledning i tysk territorialfarvand med landingspunkt i Lubmin nær Greifswald.
Nord Stream AG har modtaget tilladelse ttil at konstruere den 50 km lange sektion af den i alt 1.223 km lange naturgasrørledning, der vil passere gennem tysk territorialfarvand med landingspunkt i Lubmin nær Greifswald. Den anden tilladelse til konstruktion af den 31 km lange rørledning i den tyske, eksklusive, økonomiske zone og den anden finske tilladelse forventes inden for de næste par uger. Konsortiet har allerede modtaget tilladelser fra Danmark, Sverige og Rusland, hvor rørledningen vil passere gennem farvandene, samt den finske tilladelse til anvendelse af den eksklusive økonomiske zone (EØZ).

- Vi har deltaget i omfattende undersøgelser og høringsprocesser i forbindelse med rørledningen for at sikre, at rørledningen bliver sikker og bæredygtig. Dette tætte samarbejde vil fortsætte som projektet skrider frem, sagde Mattias Warnig, Managing Director i Nord Stream AG.

Tilladelsen til anlægsarbejdet i tysk territorialfarvand er resultatet af tre års omfattende miljøundersøgelser og samarbejde mellem Nord Stream og Stralsund Mining Authority, regeringen i Mecklenburg-West-Pomerania samt andre stakeholdergrupper og befolkningen.

Tilladelsen til den 50 km lange sektion af rørledningen i tysk territorialfarvand med landingspunkt ved Lubmin nær Greifswald blev givet af Stralsund Mining Authority og tilladelsen til den 31 km offshore sektion i Tysklands eksklusive, økonomiske zone vil blive udstedt af Federal Maritime and Hydrographical Agency. Begge myndigheder har gennemført offentlige høringer i forbindelse med Nord Streams ansøgningsdokumenter og den transnationale miljørapport (Espoo Rapporten). De offentlige høringer fandt sted i juni 2009, hvorefter Nord Stream besvarede de indkomne kommentarer og spørgsmål.

Når rørledningen er færdig i 2012 vil Nord Stream transportere 55 milliarder kubikmeter gas hvert år fra Rusland til Tyskland, hvor rørledningen vil blive koblet på det europæiske gasforsyningsnetværk. Gazprom har allerede underskrevet en langsigtet kontrakt om at levere gasforsyning via Nord Stream til kunder i flere europæiske lande, herunder Tyskland, Danmark, Holland, Belgien, Frankrig og Storbritannien.

Kilde: Nord Stream

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094