Haderslev Fjernvarme på opkøbsjagt
Fjernvarme: Hos Haderslev Fjernvarme er man klar til at overtage Dongs kraftvarmeværk i Marstrup og gå fra affaldsforbrænding til flisfyring.
– Vi har afleveret et projektforslag til Haderslev Kommune, og jeg regner med, at vi inden sommer ved, hvor vi står, siger direktør Morten Hartmann fra Haderslev Fjernvarme til JydskeVestkysten. Han oplyser endvidere, at Haderslev Fjernvarme forhandler med Dong om et køb af bygningerne.
Er et opkøb ikke muligt, vil Haderslev Fjernvarme bygge et flisfyret varmeværk til 70 mio. kr. ved siden af værket i Marstrup.