23948sdkhjf

Dong står til at tjene milliarder ved frasalg

Hvis og når Dong Energy sælger halvdelen af Walney Extension kan prisen snildt ligge i omegnen af 16 mia. kr.

Siemens og MHI Vestas er i øjeblikket ved at levere de 100 enorme havmøller der fra 2018 skal være i drift i havmølleparken Walney Extension i det Irske Hav. Men når møllerne snurrer vil parken ikke længere kun være på Dong Energys hænder.

Det skriver Børsen.

Dong Energy planlægger nemlig at sælge halvdelen af parken til en investor i løbet af 2017. Og det kan meget vel blive et historisk frasalg, der langt overtrumfer salget af henholdsvis Burbo Bank Extension for 6,6 mia. kr. til PKA og Kirkbi og parken Rqace Bank for 14,2 mia. kr. til finanskonglomeratet Macquarie.

 - Walney Extension er en væsentlig større vindpark end Burbo Bank Extension, men også større end Race Bank, så det er klart, at det er en rigtig, rigtig stor transaktion, siger finansdirektør hos Dong Energy Marianne Wiinholt.

Hun vil dog ikke sætte tal på hvad vindmøllerparken forventes solgt til, men ifølge Børsens beregninger baseret på hvad investorerne har betalt for de to første frasolgte parker vil prisen ligge på den gode side af 16,4 mia. kr.

Ifølge Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank vil det give Dong Energy en gevinst ved handlen på 6 mia. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125