23948sdkhjf

Indiske solceller indtager Danmark

Moser Baer Photo Voltaic Ltd gør sit indtog på det skandinaviske marked og udnævner BlueLimeSolar til distributør af sine solceller i Danmark og Sverige.
Moser Baer Photo Voltaic Ltd har annonceret sit indtog på det skandinaviske marked gennem et strategisk samarbejde med BlueLimeSolar. Aftalen indebærer, at BlueLimeSolar bliver distributør af MBPV’s solceller og moduler på de to nye markeder.

Aftalen med BlueLimeSolar omfatter salg af solcellepaneler i aluminiumsrammer til såvel tag- som jordmontage for parcelhuse, boligblokke, industri og institutioner såvel som mindre paneler til brug i fx campingvogne, hvor der er brug for elektricitetsforsyning uafhængigt af det offentlige elnet.

Voksende marked
Dr. Rajiv Arya, CEO, MBPV siger om det skandinaviske indtog:

- Vi er fokuserede på at udvide vores virksomhed globalt og opfatter Skandinavien som et voksende marked for os. Vi er opsatte på at etablere en stærk tilstedeværelse i dette vigtige marked og har derfor indledt samarbejdet med BlueLimeSolar. Vi ser frem til at arbejde sammen med BlueLimeSolar i bestræbelserne på at etablere os stærkt i Skandinavien.

- Vi er utrolig glade for at blive distributør for Moser Baer, som er kendt for sine kvalitets-solcelleprodukter. Jeg er sikker på, at denne aftale giver vores kunder sikkerhed for, at vi leverer kvalitet i verdensklasse og systemer, der leverer optimalt udbytte, tilføjer Jørn Bue Madsen, CEO, BlueLimeSolar
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079