23948sdkhjf

19 nye projekter sender flere elbiler på gaden

Energistyrelsen giver tilskud til 19 forsøgsprojekter, der skal vise, hvordan elbiler virker i praksis og kan spille sammen med elsystemet. Lørdag besøgte Klima- og Energiministeren udstillingen "Biler i Bella", hvor hun så på el- og hybridbiler.
Lykke Friis er glad for udsigten til at få flere elbiler ud at køre.

- Projekterne vil give os nyttige erfaringer med elbiler i praksis og vil være med til at sætte skub i en udvikling, hvor elbiler bliver en naturlig del af det danske transportbillede, siger Lykke Friis

To afgørende fordele ved elbiler
- Udover at elbiler er meget energieffektive, har de to helt afgørende fordele: De kan køre på vedvarende energi og deres batterier kan bruges som ellager, og dermed hjælpe med at indpasse mere vindkraft i energisektoren.

Hvis det lykkes at nå dertil, hvor elbiler udgør en større del af bilparken, vil det være vigtigt, at de så vidt muligt oplades, når priserne er lave– f.eks. når det blæser og der produceres meget vindkraft. På den måde kan vindkraften udnyttes optimalt, og store udsving i elproduktionen udjævnes.

- Nogle af projekterne handler om at oplade elbilerne på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Det er faktisk første skridt på vejen hen mod en ”intelligent” ladning, hvor elbilerne bliver en integreret del af elsystemet, siger Lykke Friis.

- Danmark skal på sigt blive helt uafhængigt af fossile brændsler. Det kræver bl.a. at vi får udviklet konkurrencedygtige alternativer til de traditionelle biler. Derfor prioriterer jeg højt, at vi får flere af de nye og mere klimavenlige biler på gaden, siger Lykke Friis.

Million-tilskud fra Energistyrelsen
Energistyrelsen har givet tilsagn om tilskud på knapt 7 mio. kr. til de 19 nye forsøgsprojekter, der skal vise, hvordan elbiler virker i praksis og kan spille sammen med elsystemet. De data og den viden, som indhentes med forsøgsprojekterne, vil blive gjort offentligt tilgængelig, så både professionelle aktører på området og private borgere kan få nytte af dem.

Elbilforsøgsordningen er et led i den energipolitiske aftale fra 2008, hvor der blev afsat 35 mio. kr. i perioden 2008-2012 til forsøg med elbiler. Efter tildelingerne i 1. og 2. runde resterer ca. 5 mio. kr. til uddeling i hvert af årene 2010, 2011 og 2012.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093