23948sdkhjf

Danskere designer elforsyning til Facebook

 Den Aalborgbaserede virksomhed L-Engineering så dagens lys for 3 år siden.

Siden er det gået slag i slag med at planlægge, projektere og etablere højspændingsanlæg i Danmark.

Indtil videre tæller porteføljen blandt andet stationsombygninger for Energinet.dk, projektering af nye stationsanlæg og ombygning af eksisterende anlæg for flere elforsyningsselskaber, beregninger af elnettet for mange elforsyningsselskaber samt udbygningsplanlægning for elforsyningsselskaberne. En af de større igangværende opgaver er ombygningen af 60/10 kV station Margrethelund for Energi Viborg.

Men nu har virksomheden landet en opgave af de mere opsigtsvækkende.

L-Engineering har efter længere tids arbejde med projektmodningen af elforsyningen til Facebooks nye datacenter i Odense indgået kontrakt med det irske entreprenørfirma Gaeltec Utilities Ltd. (Gaeltec)om projekteringen af 150/20 kV forsyningen til datacenteret. 

Fra transmissionsnet til Facebook
L-Engineering skal i samarbejde med Gaeltec stå for hele designet og projekteringen af elforsyningen mellem det overordnede transmissionsnet, der ejes af Energinet.dk og frem til forsyningen af serverhallerne hos Facebook.

- Det har være en meget lille og lukket kreds, som har arbejdet med projektet. Jeg er meget stolt over, at L-Engineering er blevet valgt til projekteringsopgaven efterfølgende, siger direktør Jesper Lund, om den proces der er gået forud for underskrivelse af kontrakten med Gaeltec.

L-Engineering har været i gang med projekteringen og designet et par uger nu.

- Vores opgave med projekteringen startede i maj måned og vil forløbe frem til udgangen af august måned i år, fortæller Jesper Lund.

Gaeltec vil i forbindelse med projektet selv stå for etablering af forsyningsstationen og montagen, som starter op efter sommerferien.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11