23948sdkhjf

Hillerød Kommune indvier solvarmeanlæg og indgår aftale om CO2-reduktioner

Hillerød Kommune indgår i et forpligtende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe kommunens CO2-udslip. Samtidig indvier kommunen sit andet solvarmeanlæg.
Da borgmester Kirsten Jensen den 4. maj skrev under på klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, indviede kommunen samtidig et helt nyt solvarmeanlæg på Elmegården.

Solvarmenlægget har 35 solfangere på jorden og 30 solfangere på taget, der tilsammen vil spare kommunen for 80 tons CO2 om året:

- Vi vil gerne gå foran i Hillerød Kommune og vise, at det kan lade sig gøre at arbejde for øget brug af vindkraft, biomasse og andre former for vedvarende energi, som vores nye solvarmeanlæg er et godt eksempel på. Det er en del af vores samlede energiplan for varmeforsyningen i kommunen, siger Kirsten Jensen.

Integreret indsats
Hillerød Kommunes energiplan og klimahandlingsplan integrerer også bæredygtighed i bred forstand i byggeprojekter. Kommunen har vedtaget, at alt nybyggeri skal være i energiklasse 1 eller bedre fra årsskiftet 2011. Det er en energiklasse foran bygningsreglementet og viser vejen frem for byggeprojekter i hele kommunen:

- Vi har sat os for at nedbringe CO2-udslippet med i alt 35 procent frem til år 2020, og det bliver hovedsageligt fra de kommunale bygninger. Samtidig vil vi også klimasikre vores kloaker blandt andet ved at afhjælpe og forebygge vores vådområder. Vi kan ikke overse konsekvenserne af den globale opvarmning og sætter derfor ind med både afhjælpende og forebyggende tiltag der tilsammen nedbringer vores CO2-udslip. Det handler om planlægning af vedvarende energi, grønne indkøb og reduktion af affald og energi, siger Kirsten Jensen.

Ren energi
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, byder Hillerød Kommune velkommen på klimakommuneholdet:

- Det er glædeligt, at Hillerød Kommune viser klimaambitioner og forpligter sig til at nedbringe kommunens CO2-udslip med gode og rene klimavenlige løsninger. Hillerød Kommunes klimahandlingsplan dækker mange indsatsområder som spildevand, vådområder, fremme af vedvarende energi, energibesparende tiltag i bygninger og drift samt trafik, affald og infrastruktur, som virkelig er de helt store syndere i mange kommuner. Også de pædagogiske initiativer i kommunens daginstitutioner er med til at fremme en ny generation af klimabevidste borgere, som er en vigtig platform, konkluderer præsident for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen, der underskrev klimakommuneaftalen sammen med borgmester Kirsten Jensen den 4. maj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078